Prisen for en CO2-kvote i EU’s kvotehandelssystem (ETS) er rekordhøj i disse dage. I fredags var prisen 259 kroner for en kvote.
Her er et overblik over, hvordan ETS fungerer, og hvordan systemet er ændret med tiden.
ETS (emissions trading system) sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede.
De omfattede virksomheder køber eller tildeles kvoter for, hvor meget de må udlede.
En CO2-kvote er retten til at udlede et ton CO2.
Kvoterne skal give virksomhederne et incitament til at investere i grønne teknologier, så de slipper for omkostningen ved at skulle købe kvoter.
Bøder tildeles, hvis omfattede virksomheder udleder mere end deres kvote.
Udleder de mindre, kan de sælge deres kvoter.
ETS blev etableret i 2005 som et værktøj til at reducere udledningen af drivhusgasser omkostningseffektivt i EU.
De 27 EU-lande deltager i systemet sammen med Liechtenstein, Norge og Island. Storbritannien forlod ETS 1. januar 2021.
På grund af finans- og gældskrisen og på grund af billigere vedvarende energi faldt prisen på kvoter. Eksperter kaldte ETS for et oppustet system uden den ønskede effekt.
Prisen på en CO2-kvote faldt fra 200 kroner i 2008 til 30 kroner i 2016.
Med reformer fik man prisen op.
Man udskød salget af kvoter, og man oprettede en markedsstabilitetsreserve (MSR), hvortil man flyttede 12 procent af overskudskvoterne.
Senere besluttede man at reducere kvoterne år for år med 2,2 procent i stedet for tidligere med 1,74 procent. Og man fordoblede andelen af kvoter, der flyttes til reserven MSR til 24 procent.
Ifølge de økonomiske vismænd skal prisen for en kvote endnu højere op, til omkring 450 kroner, hvis den skal ’afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger’.
Kilder: EU-Kommissionen og EU-note til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, november 2019.
ritzau
fortsæt med at læse
