Energiøen i Nordsøen, som bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt med en pris på 210 milliarder kroner, kan ende med et stort tocifret milliardunderskud, vurderer flere fagfolk ifølge Finans, som er Jyllands-Postens erhvervsmedie.
Den kunstige ø skal ligge 80 kilometer ude i Nordsøen. På sigt skal kapaciteten kunne udvides fra 3 til 10 gigawatt. Det er nok til at forsyne 10 millioner husstande med strøm.
Energistyrelsen har ikke en beregning af den samlede økonomi for den færdige energiø, men ifølge Finans henviser styrelsen til en notits fra juni 2020. Ifølge den vil indtægterne fra den grønne strøm sikre et overskud på 13 milliarder kroner over en levetid på 30 år.
Men det tal er urealistisk, siger Jan Bentzen til Finans. Han er lektor på Aarhus Universitet med speciale i samfundsøkonomiske analyser. Jan Bentzen har samlet tal fra Energistyrelsens mange rapporter og lavet sine egne beregninger. Han estimerer, at første etape på 3 gigawatt vil give et underskud på 12-21 milliarder kroner. Det fuldt udbyggede anlæg på 10 gigawatt står til et underskud på 48-77 milliarder kroner, vurderer han.
Rentesatsen til forskel
Den afgørende forskel i beregningerne er diskonteringsrenten, som ifølge Finans er det afkastkrav, som private investorer skal have for at finansiere projektet. Jan Bentzen regner på henholdsvis seks og otte procent.
Energistyrelsen regner med fire procent, men det er ikke realistisk, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, til mediet:
»Hvorfor skulle pensionskasser sætte penge i det her projekt med et afkast på fire procent, hvis de kan få det dobbelte på vindmøller i andre lande?«.
Han siger, at de positive elementer er så store med øen, at et betydeligt underskud kan forsvares. Det kræver dog realistiske estimater, lyder det.
Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, efterspørger mere detaljerede beregninger af indtægter og af, hvordan man kommer af med strømmen.
Energistyrelsen afviser over for Finans kritikken af, at man ikke regner grundigt på indtægtssiden. Styrelsen står fast på beregningen i notitsen fra juni 2020. Det gælder også afkastkravet på fire procent. Desuden mener styrelsen, at Jan Bentzen overser nogle indtægter i sine beregninger.
ritzau
fortsæt med at læse
