Danmark vil i det kommende årti få masser af ny asfalt, hvor bilisterne kan boltre sig med op til 130 kilometer i timen. Op til de afgørende forhandlinger i weekenden tegner der sig et klart politisk flertal og konturerne til en model, som vil sikre flere motorveje i hele landet.
Regeringens eget oplæg til forhandlingerne fik kritik af støttepartier og miljøorganisationer for at indeholde for mange udvidelser og forlængelserne af motorveje. Det gælder blandt andet end ny motorvej over øen Egholm i Limfjorden, udvidelse af motorvejen i Østjylland samt motorveje til Hillerød, Frederikssund, Kalundborg og Næstved.

























