De kommuner, der stiller plads til rådighed for vindmøller og solcelleanlæg, bør få en gevinst i de årlige forhandlinger med staten om kommunernes økonomi.
Forslaget kommer fra Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, som en mulig løsning på det forhold, at det på grund af protester i store dele af landet kniber stærkt med at få placeret de vindmøller og solcelleparker, som anses for helt nødvendige for den grønne omstilling.




























