Der er i COP26-aftalen ikke nok støtte til de fattige og sårbare lande i verden, som rammes hårdest af klimaforandringerne. Landene mangler de penge til at håndtere klimaforandringerne fra rige lande, som de er berettiget til, lyder kritikken fra flere danske ngo’er, som påpeger, at det i høj grad er de rige lande, som er skyld i klimaforandringerne.
»Danmark og andre rige lande har på COP26 stået sammen om at lade fattige lande og mennesker om at bære byrderne, når de rammes af oversvømmelser, orkaner og andre klimakatastrofer. Det er helt igennem unfair, når man nu spiser verdens fattige af med at etablere en dialog, hvor man kan tale videre om, hvordan der kan skaffes midler til at håndtere udgifterne til at rydde op efter katastroferne«, siger John Nordbo, klimarådgiver i nødhjælpsorganisationen Care Danmark, i en skriftlig kommentar.
I COP26-aftalen erkendes det »med dyb ærgrelse«, at de rige lande ikke lever op til løftet om at bidrage med 100 milliarder dollar årligt til fattige lande i årene 2020-2025.
Og det understreges, at der skal sikres flere penge til de fattige lande. Derudover er et løfte om, at de rige lande vil fordoble finansieringen til klimatilpasningen sammenlignet med niveauet i 2019 inden 2025. Men der mangler forpligtelser, så de fattige kan være sikre på, at de får pengene, lyder kritikken.
Forsker: Der mangler ambitioner
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, kalder det »utroligt trist, at det er spørgsmålet om penge, der igen spænder ben for det internationale klimasamarbejde«.
»Når det handler om at komme ulandene til undsætning i forhold til klimakrisen, så kan alle verdens rige lande ikke engang leve op til det gamle løfte om 100 milliarder dollar årligt i klimahjælp. Men ikke nok med det. De rige landes manglende vilje til at betale klimaregningen nu, betyder blot, at regningen bliver endnu større i fremtiden. For regningen for klimahjælp til ulandene forsvinder ikke. Tværtimod vil den stige i takt med stigende temperaturer, tørke og oversvømmelser. Så vi gør tingene værre ved ikke at handle nu«, siger hun i en skriftlig kommentar.
De fattige lande har forsøgt at få en ordning for »tab og skader« på plads ved COP26. Men det er ikke lykkedes. De mener, at de rige lande skal betale specifikt til tab og skader i ulandene forårsaget af klimaforandringerne.
Næste års FN-klimakonference bliver afholdt i Egypten. Her er forventningen, at pengespørgsmålet igen vil fylde. Og at det i højere grad vil være en prioritet for det egyptiske formandskab, end det har været for det britiske.
Også Sebastian Mernild, der er klimaforsker og prorektor ved Syddansk Universitet, ser mangler i aftalen. For eksempel konkrete tidsfrister og højere ambitioner:
»Jeg er tilhænger af bindende mål og en ambitiøs reduktionsplan med tidsfrister, og det ser vi ikke i den her plan. Den kører mere på, hvad man gerne vil. Men det er et skridt i den rigtige retning. Det er fint, at det her med de fossile brændsler er kommet med. Det ærgerlige er, at man ikke skal udfase, men bare skrue ned. Det er værd at bide mærke i«, siger Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet.
Han tilføjer, at der desuden vil gå år, før man kan se, om årets klimaaftale vil have en reel effekt på klimaforandringer i verden.
»Det skal godkendes og implementeres i de forskellige medlemslande. Derfor går der noget tid på, før man kan regne på, om Glasgow-mødet har været en succes eller fiasko«.
ritzau
fortsæt med at læse
