Verdens lande har på et klimatopmøde i Glasgow indgået en stor klimaaftale, der på flere områder er banebrydende: Allerede næste år skal der laves nye klimaplaner for 2030, der sættes gang i et årligt sundhedstjek, og for første gang nogensinde er behovet for at udfase fossil energi nævnt direkte i en klimaaftale.
Men det skete ikke uden drama: Bedst som stemningen var i top under et afsluttende stormøde, hvor land efter land meldte sig klar til at acceptere en række hårde kompromiser, krævede Indien pludselig indrømmelser, der giver landet bedre mulighed for at holde sin kulkraft i live.
»Udviklingslande har ret til en fair andel af det globale kulstofbudget og til ansvarlig brug af fossile brændsler. Hvordan kan man forvente, at så holder vi op med at støtte fossile brændsler? De giver nødvendig social sikkerhed«, sagde miljøminister Bhupender Yadav.
Det vakte bestyrtelse og oprør, og det store møde måtte udsættes i en time. Da landene mødtes igen, havde Indien et helt nyt forslag med, der udvandede det afgørende punkt. For eksempel skulle en sætning om at »udfase« kulkraft ændres til at »nedskalere« kulkraft, krævede verdens næststørste land og tredjestørste CO2-udleder. Eller på topmødesproget engelsk: Fra phase out til phase down.
Vrede over snigangreb
Flere lande reagerede med vrede over det, der lignede en bevidst sabotage af et vanskeligt politisk forlig i sidste øjeblik. Det gjaldt både vestlige lande og en række særligt udsatte ulande, der i forvejen havde måttet acceptere at rejse hjem med langt svagere løfter om økonomisk bistand, end de havde håbet på.
»Jeg vil udtrykke vores dybe skuffelse over, at aftalen er blevet yderligere udvandet (...) Vi har ikke brug for at nedskalere fossile brændsler, men at udfase dem«, sagde den schweiziske miljøminister, Simonetta Sommaruga:
»Vi blev fortalt, at vi ikke kunne ændre teksten, da vi prøvede at lukke et hul. Så vi er skuffede over både resultatet og processen. Det vil ikke bringe os nærmere 1,5 grader, men gøre målet sværere at opnå«, fortsatte hun med henvisning til Paris-aftalens klimamål om et loft over den globale opvarmning.
I lukkede mødelokaler prøver forhandlere at bevare smuthuller, som fuldstændig kan underminere klimaaftaleMarshalløernes klimaudsending, Tina Stege, sagde kun ja til den udvandede aftale »med den største modvilje«.
»Det er kun, fordi denne aftale indeholder kritiske punkter, som mit lands folk har brug for som livline til deres fremtid«, sagde hun.
Klimaaftalen havde nemlig en række nye elementer, der går længere end hidtil. Der er nu en mere ambitiøs tidsplan: Hvert år skal der laves en gennemgang af nationale klimaplaner og en vurdering af, hvordan det går med at overholde Paris-aftalen, med start i 2022. Der er et direkte krav om næsten at halvere CO2-udslippet fra 2010 til 2030 – ikke helt let, for lige nu forventes udslippet faktisk at stige.
Og for første gang er det lykkedes at lave et færdigt regelsæt for de mere luftige løfter fra klimaaftalen i Paris, for eksempel om handel med CO2-kvoter.
Topmødeleder fik klump i halsen
EU’s topforhandler, kommissionens ene næstformand Frans Timmermans, understregede, at unionen gerne var gået meget længere i bestræbelserne på at udfase kul.
»Vi kommer til at arbejde hamrende hårdt for at komme af med kul, ikke bare i Europa, men også i andre lande«, sagde han, inden han understregede, at der er med den samlede aftale er indgået »en historisk beslutning«.
»De vil ikke tilgive os«: EU-chef i bøn om klima udløser bifaldTopmødelederen, den britiske minister Alok Sharma, var tydeligt bevæget. Han havde en klump i halsen, da han fra talerstolen »undskyldte dybt« for, at det havde været nødvendigt at føje Indien i sidste øjeblik. De fleste forsamlede ministre reagerede med en stående ovation til den populære diplomat.
Men der var intet at gøre: For at få enighed var det nødvendigt at give Indien den overraskende indrømmelse for at holde liv i den mest ambitiøse klimaaftale siden Paris-aftalen i 2015. Schweiz, Marshalløerne og andre lande resignerede – under protest. Og kl. 19.45 lokal tid (20.45 dansk tid) kunne Alok Sharma svinge den ceremonielle hammer over aftalen.
Dansk forslag i centrum
Det omstridte punkt var blevet til efter dansk initiativ, da klimaminister Dan Jørgensen (S) sammen med sin kollega fra Grenada, Simon Stiell, havde fået til opgave at bistå Alok Sharma med at skrue en tekst sammen om, hvordan man når 1,5 graders-målet.
Det blev tirsdag til et tekstudkast, der opfordrede alle lande til at udfase kul og al statsstøtte til fossile brændstoffer – kul, olie og gas.
Det var banebrydende, fordi det aldrig før er sket, at en klimaaftale nævner fossile brændstoffer ved navn. Og det var et særdeles ømt punkt, fordi en klimaaftale kræver fuld enighed blandt næsten 200 lande.
Mange af dem lever af eller bygger deres energiforsyning på fossile brændsler, gerne ledsaget af kunstigt åndedræt i form af statspenge: Den Internationale Valutafond beregnede i oktober, at der i 2020 blev givet statsstøtte på 38.000 milliarder kroner til fossil energi – eller over 1 million i sekundet.
»Sindssyg« støtte på 1 million kroner i sekundet er en af de sidste knaster på klimatopmødetKraftige protester fulgte, og torsdag morgen kom et nyt forslag med et udvandet passus: Nu skulle kun »usvækket« kulkraft udfases – altså kulkraft, der ikke har fået renset røgen for CO2. Og kun »ineffektiv« statsstøtte skulle væk.
Yderligere svækkelser fulgte fredag, da det blev bygget ind, at det skulle ske på en »retfærdig« måde – en gummiformulering, der kunne hjælpe for eksempel lande, der bruger statsstøtte til at sænke energipriser for fattige indbyggere. Hver enkelt ændring udløste en protest fra særligt udsatte lande, men blev accepteret.
Efter hektisk nat: Historisk klimaafsnit om kul og olie har overlevetIndtil Indiens snigangreb. Her blev aftalen udvandet for tredje gang: Nu altså med at »nedskalere« kulkraft i stedet for at udfase den, og med yderligere løfter om at hjælpe lande, der kunne komme i økonomisk klemme.
Og hvad i alverden betyder ’nedskalere’, ville Fijis klimaminister, Aiyaz Sayed-Khaiyum, vide? Hvordan måler man det? Og hvordan hænger den pludselige ændring sammen med, at landet fem dage før ville pille i et afsnit om klimabistand, men fik at vide, at den slags ikke kunne ændres med så kort varsel?
»Vi fik at vide, at man ikke kunne lave ændringer i sidste minut. Det er lidt ironisk, at dette her kommer på et tidspunkt, der virkelig er i sidste minut«, sagde han vredt på topmødet.
fortsæt med at læse
