Danmark bør hurtigst muligt indføre en ensartet afgift for at udlede drivhusgasser. For ganske vist vil den ramme landbruget hårdt og koste tusinder af jobs i landbrug og fødevareindustri, især i Jylland, men til gengæld vil beskæftigelsen stige omtrent lige så meget i andre sektorer.
Sådan lyder en hovedkonklusion i den seneste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd – den grønne del af de såkaldte vismænd.