Det kan siges kort: Verden er af lave, og det er Politikens klimaregnskab også, fordi vi flyver ud for at rapportere fra den verden, der er af lave.
Og så kan det siges lidt længere: På Politiken har vi valgt hvert år – på black friday – at gennemføre en opgørelse over vores egen klimaindsats. Vi gør det for at holde os selv oppe på målet om at blive endnu mere klimabevidste og bidrage til at reducere vores egen CO2-udledning.


























