Der er store gevinster at hente for klimaet, hvis man indfører selv en relativt beskeden afgift på udledning af drivhusgasser i landbruget. Det konkluderer en ny rapport fra regeringens egen rådgiver, Klimarådet.
Mens alle andre dele af samfundet er på vej mod betragtelige reduktioner, har landbrugets emission været stort set uforandret i 15 år. Det skal laves om, hvis Danmark skal nå klimamålet om at have banket udslippet ned med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Ifølge Klimarådets rapport fører en afgift på relativt beskedne 750 kroner per ton til, at landbrugets udslip falder med historiske 45 procent. Det svarer til 5,5 millioner tons CO2 og bringer ganske vist ikke landbruget helt i klimamål, men det er med afstand mere effektivt end alle andre planer om at reducere udslippet fra stalde og marker.
»Vi kan ikke regne med, at teknologien alene kan løse de klimaudfordringer, landbruget står over for«, siger professor Jette Bredahl Jacobsen, som er en af Klimarådets næstformænd.
»Nogle vil gå konkurs«
Netop ny teknologi, som endnu ikke er afprøvet i stor skala, er ellers kernen i den politiske klimaaftale for landbruget, som et bredt flertal i Folketinget indgik for knap halvandet år siden. Men siden da er mange af de teknologiske løsninger ikke kommet ud af startblokken.
Regeringen venter i stedet på en ekspertkommission, som skal komme med forslag til at indføre en afgift for landmændene, når de bidrager til at opvarme det globale drivhus. Den rapport er dog forsinket og ventes nu først til efteråret, og så længe vil Klimarådet ikke vente.
Rådet foretrækker en dobbelt så høj afgift på at udlede drivhusgas, 1.500 kroner per ton. Men det ser ikke ud til at være realistisk, efter at en anden politisk aftale sidste år nøjedes med 750 kroner per ton udledt af industrien, som Jette Bredahl Jacobsen og Klimarådet i stedet tager udgangspunkt i.
Det bliver også slemt nok for landets godt 2.000 mælkeproducenter. Kun hver femte vil være i stand til overhovedet at udbetale løn til sig selv. Resten vil få underskud, konkluderer analysen, og mange ejere vil derfor blive tvunget til en mere klimavenlig produktion, for eksempel af planter eller svinekød.
Årsagen er, at de drøvtyggende køer bøvser den kraftige drivhusgas metan. Det findes der kun i begrænset omfang tekniske løsninger, som kan forhindre.
»En klimaafgift vil selvfølgelig ramme nogle, der enten vil gå konkurs eller blive nødt til at lave en omstilling, fordi betalingen af afgifter bliver så høj, at det ikke kan svare sig at drive en bedrift på den måde, de gør i dag. Men vi kan ikke nå klimamålet, hvis vi fastholder den produktionsstruktur, vi har i dag«, siger Jette Bredahl Jacobsen.
På to år udleder danske landmænd lige så meget potent drivhusgas som de ødelagte østersøledningerHun tilføjer, at tilskudsordninger kan afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser, men Klimarådet advarer skarpt mod tilskud, som fastholder en klimabelastende produktion i Danmark. Især fordi landbrugets udslip skal yderligere ned efter 2030. Klimarådet er dog ikke bekymret for, at store dele af landbruget må lukke og slukke.
På to år udleder danske landmænd lige så meget potent drivhusgas som de ødelagte østersøledninger»Landmændene har historisk set været virkelig dygtige til at omstille sig. Det er selvfølgelig ikke sådan, at de, som i dag producerer kvæg, i morgen vil producere svin, men der sker hele tiden en gradvis ændring. Selvfølgelig vil de tilpasse sig en ny afgift også«, siger Jette Bredahl Jacobsen.
»Fjerner forretningsgrundlaget«
Men så let går det ikke, advarer klimadirektør Niels Peter Nørring fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
»En klimaafgift på 750 kroner vil fjerne landbrugets forretningsgrundlag for hovedparten af landbrugsproduktionen i Danmark«, siger han.
De økologiske mælkeproducenter vil være blandt de hårdest ramte, advarer Niels Peter Nørring.
»Med en klimaafgift på 750 kroner får de et fald i indtjening fra cirka 1,2 millioner kroner til minus 550.000 kroner i gennemsnit. Det er vel at mærke, før landmanden bliver aflønnet. Og man kan jo ikke aflønne, hvis man har et negativt driftsresultat«, konstaterer han.
Ifølge Landbrug & Fødevarer bliver den mest åbenlyse konsekvens af en klimaafgift, at mælkeproduktionen flytter til udlandet.
»Det bedste, vi kan gøre for klimaet, er at være de allerbedste i verden til at producere klimarigtigt. Så vi skal sørge for at udvikle og ikke flytte produktionen til udlandet, for så kommer vi til at nedskalere den fantastiske udvikling af teknologi og knowhow, der er i gang i Danmark«, siger Niels Peter Nørring.
»Vi skal arbejde på at spise mindre animalsk og mere vegetabilsk. Men i de kommende år vil der være flere på kloden med større købekraft, så der vil blive efterspurgt både animalske og vegetabilske produkter. Det er ekstremt vigtigt, at man får produceret de varer, som har det lavest mulige klimaaftryk«, tilføjer han.
Økonomerne kalder det lækage, når en dansk afgift får både produktion og udslip af drivhusgasser til at flytte til udlandet. De økonomiske vismænd har beregnet lækagen til 35 procent. Altså vil en tredjedel af den produktion og det tilhørende udslip, som lukkes i Danmark, flytte til udlandet.
Landbrug & Fødevarer mener dog, at det tal er større.
»Hvis du ringer til Lars Gårn Hansen (miljøøkonomisk vismand, red.), vil han sige, at der er meget stor usikkerhed bag udregningen af lækageeffekten«, siger Niels Peter Nørring.
Vismand: Uden landbruget bliver det endnu dyrere
Det siger Lars Gårn Hansen ganske rigtigt. Og han fastslår også, at netop for mælkeproduktionen, som vil blive ekstra hårdt ramt af en klimaafgift, kan lækagen godt komme over 50 procent. Men det skal bestemt ikke bremse en klimaafgift for landbruget, slår vismanden fast.
»Mange reduktioner i landbruget er billige for samfundsøkonomien. Dem skal vi selvfølgelig høste, indtil landmændene får de samme omkostninger som andre sektorer. Alternativet er, at reduktionerne skal findes et andet sted, hvor de bliver dyrere for samfundet. Så koster det endnu flere jobs og mere velstand«, siger Lars Gårn Hansen.
I dag er lækagen i landbruget større end for andre dele af økonomien, herunder industrien. Men efter 2030 sker der store ændringer på EU’s marked for CO2-kvoter, som er en slags udledningstilladelser.
For det første kommer markedet til at omfatte så godt som alle andre udslip end landbrugets. For det andet medfører ændringerne, at lækagen for alle andre sektorer bliver meget tæt på 100 procent. Med andre ord vil det føre til endnu større udslip andre steder i verden, hvis Danmark efter 2030 friholder landbruget for i stedet at skære ned på udslippet fra andre sektorer.
»Efter 2030 vender argumentet om lækage, fordi den bliver mindre i landbruget end i andre sektorer«, fremhæver Lars Gårn Hansen.
Klimaminister Lars Aagaard (M) gentager i en skriftlig kommentar regeringsgrundlagets formulering om at nå klimamålet ved at »udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion«.
»Det er en svær opgave, som den ekspertgruppe, der er nedsat, skal hjælpe os med at løse. Klimarådet er nu kommet med sit bud, og vi kommer med vores, når ekspertgruppen har præsenteret sine anbefalinger«, skriver han.
Der er 7.600 heltidslandbrug i Danmark. Så sent som i 2008 var det 13.800.
fortsæt med at læse
