Den snestorm, der tirsdag ventes at feje hen over landet, vil give en af de stadig sjældnere chancer for at boltre sig i det hvide pudder. For netop snedække er et af de steder, hvor klimaforandringerne allerede træder tydeligt frem.
Ifølge DMI var der i gennemsnit 33 dage med snedække i årene fra 1961 til 1990. I de ti år, der sluttede med udgangen af 2022, var det faldet til knap 15 dage om året.