WWF er blevet stemplet som en »fremmed agent« i Rusland. Derfor deltager landet ikke i Earth Hour lørdag.

Verden slukker lyset for at redde klimaet – undtagen Rusland

De seneste 14 år har Rusland deltaget i Earth Hour, hvor lyset slukkes i en time for at sætte fokus på klimapolitik. Men i år deltager landet ikke, da Kreml har stemplet organisationen bag som en »fremmed agent«. Her ses Vasilij-katedralen i Moskva før og efter lyset blev slukket ved Earth Hour 2016. Foto: Maxim Zmeyev/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Den russiske regering har fredag oplyst, at Rusland skipper den såkaldte Earth Hour, skriver nyhedsbureauet AFP.

Verdensnaturfonden (WWF) står bag Earth Hour, hvor hele verdens befolkning 25. marts opfordres til at slukke for lyset i 60 minutter for at skabe opmærksomhed omkring klima- og miljøpolitik.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år har Rusland slået ned på de fleste udenlandske organisationer, herunder klimaorganisationer. Rusland har ellers deltaget i markeringen de seneste 14 år.

»Dette år har vi taget en beslutning om at holde os ude af begivenheden«, lyder det fra Dmitrij Peskov, der er talsmand for det russiske præsidentkontor.

»Det skyldes, at de er blevet en fremmed agent«, uddyber han.

Det russiske justitsministerium stemplede tidligere på måneden WWF’s russiske afdeling som en ’fremmed agent’.

Den globale miljøorganisation har arbejdet i Rusland siden 1994. Mærkatet ’fremmed agent’ minder om lignende tiltag fra sovjettiden og er ofte blevet brugt mod kritikere af styret i Kreml.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her