Det virker allerede som en evighed siden, at vi risikerede at løbe tør for naturgas i den forgangne vinter. Men ikke blot kom vi igennem vinteren. Danmark og resten af Europa står også overraskende godt rustet til den kommende vinter, når det gælder gassen.
Lige nu er det tidspunkt på året, hvor de underjordiske gaslagre i Danmark og Europa er tommest – de lagre, der er den bedste sikkerhed mod en egentlig krise. Og i år er lagrene proppet, selv om importen af russisk naturgas er styrtdykket.
De seneste tal fra Energistyrelsen viser, at de to danske gaslagre i Midtjylland og på Vestsjælland tilsammen er 75 procent fyldte, og det er rekord: Selv efter en ekstra varm vinter har beholdningen aldrig været over 70 procent. Efter en kold vinter kan lagrene på dette tidspunkt være helt nede på 10-15 procent af det, der er plads til.
For hele EU er lagerfyldningen også rekordhøj. Alligevel advarer Energistyrelsen mod at tro, at vi kan afblæse energikrisen for den kommende vinter.
»De danske forbrugere og virksomheder har været gode til at spare og til at omstille sig til andre brændsler. Samtidig lykkedes det i den forgangne vinter at få rigtig meget flydende gas til Europa«, siger Martin Hansen, der er vicedirektør i Energistyrelsen.
Energiforbruget i 2022 var det næstlaveste i et halvt århundrede»Men hvad angår den kommende vinter, er jeg mere forsigtig. Så længe vi fortsætter med at spare energi, har vi sandsynligvis nok til vinteren, men hvis gasforbruget går tilbage til 2021-niveau, står vi igen i et scenario, hvor vi i Europa kan mangle gas«, fortsætter han.
Kontraordre i rum sø
Energistyrelsen gør klogt i at være forsigtig, siger Tom Marzec-Manser, der er områdechef i den globale energitænketank ICIS. For at vi kom så godt igennem vinteren, skyldes ikke blot resolut handling og spareiver, men også i høj grad held.
»Europas lagre er rigtig godt fyldt op for dette tidspunkt af året, men det betyder ikke, at man skal være alt for selvtilfreds, for det kan se meget anderledes ud om et år eller bare om nogle måneder«, siger han.
Før den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 importerede EU næsten 50 procent af sin naturgas fra Rusland. Men da Rusland skruede ned for gasleverancerne, faldt det tal til lidt over 10 procent – vi importerer stadig russisk naturgas; gas er kun delvis omfattet af sanktionerne, og både gennem Tyrkiet og Ukraine er der stadig åbne rørledninger.
EU gik derfor på jagt efter nye gasleverancer med samme iver som toiletrullehamstring i en coronakrise. Norge og Algeriet skruede op for hanerne, men det var langtfra nok. EU rettede blikket mod USA – og var heldig.
For sidste år lå den kinesiske økonomi stadig underdrejet på grund af coronanedlukninger. Kinas industrimaskine har en dyb tørst efter flydende gas. Meget af den stilles af USA, der har rigeligt med gas. Gassen køles ned til flydende form, lastes på skibe i Den Mexicanske Golf og sejles vestover.
Men pludselig var det Europa, der var ivrig køber. Det ledte til bizarre situationer.
»Nogle af de amerikanske skibe vendte rundt midt i sejladsen mod Kina og sejlede østpå til Europa i stedet for. Det betød, at amerikanske skibe lå i kø ud for Spanien for at komme af med gassen«, siger Hans Henrik Lindboe, der er partner i Ea Energianalyse.
Lande som Tyskland, Finland og Holland skyndte sig at bygge nye terminaler til at tage imod amerikansk gas. Det betød, at USA i efteråret stod for 15 procent af EU’s gasimport, mere end det dobbelte af normalen.
Dertil kom det andet store held, en relativt mild vinter. Kombinationen af lunere vejr, spareiver, brug af elvarme og højere produktion af biogas fik tilsammen det danske naturgasforbrug til at falde 29 procent på et år; et helt uhørt tal.
De velpumpede gaslagre blev derfor ikke brugt op. Det var dyrt at fylde dem, mens priserne var høje, og den regning deles typisk mellem forbrugere og gasselskaber. Men krisen udeblev.
Vejret er jokeren
Hans Henrik Lindboe er optimist, hvad angår den kommende vinter.
»Der er kun en meget lille sandsynlighed for, at der kommer knaphed. Der er mange ting, der skal gå galt. Priserne bliver sikkert højere – flydende naturgas er dyrere end russisk gas fra rørledninger – men jeg vurderer ikke, at vi får en forsyningskrise«, siger han.
»Det er uheldigt for klimaet. Men lige nu er det den umiddelbare forsyningsrisiko, der er fokus på«, siger han.
Tom Marzec-Masner fra ICIS er mere pessimistisk. Han henviser til, at meget gas handles på langtidskontrakter, men en stor del handles på de såkaldte spotmarkeder, der svarer til her og nu-køb.
»Den ene store risiko er, at hvis Kinas industrimaskine virkelig sætter fart på i de kommende måneder og ind i næste vinter, vil Kina købe mere amerikansk gas på spotmarkedet. Det vil ske på bekostning af Europa«, siger han.
»Den anden er vejret. Selv en gennemsnitlig vinter kan blive en hårdere prøvelse end den, vi lige har overstået, for den var exceptionelt mild«.
Det er de samme ting, der bekymrer Energistyrelsen. Og styrelsen kan ikke tvinge energiselskaberne til at fylde lagrene op, men selskaberne plejer at gøre det helt af sig selv, fordi gassen om sommeren er relativt billig. Derfor kan det betale sig at fylde lagrene op.
Resten handler om sparelyst. Og om held.
fortsæt med at læse
