Det minder lidt om at betale aflad. Man betaler sig til tilgivelse i stedet for at lade være med at begå forbrydelsen. Nogenlunde på samme måde fungerer det med klimakreditter. Man kompenserer for sit CO2-udslip ved at betale sig til, at der et andet sted i verden sker en tilsvarende reduktion. På den måde slipper man for selv at reducere sit CO2-udslip.
Metoden er stærkt kritiseret, men både virksomheder, stater og privatpersoner gør ikke desto mindre brug af den i stor stil.


























