Lavbundsjorder i landbruget kan udlede væsentligt mere CO2 per hektar, end de nationale opgørelser hidtil har vist.
Det viser et nyt notat, forskere fra Aarhus Universitet har sendt til kommentering, og som derfor ikke er endeligt fagfællebedømt, også kendt som peer-reviewed, endnu.
Hidtil har de officielle målinger af landbrugets udledninger taget udgangspunkt i, at lavbundsjorder med et kulstofindhold på mellem 6-12 procent kun udleder omkring halvt så meget CO2 som de jorde, der har et kulstofindhold på over 12 procent.
Den nye forskning viser, at de to jordkategorier udleder det samme.
»Hvis man inkluderer det her, giver det en fordobling af CO2-emissionerne fra jorderne (der rummer mellem 6 og 12 procent kulstof, red.)«, siger Jørgen E. Olesen.
Han er institutleder på Aarhus Universitet og leder for de forskere, der laver beregningerne på vegne af stat og regering.
Forsker: Pas på med at melde for tidligt ud
Den nye viden skriver sig ind i den intense debat om lavbundsjorders påvirkning på vores klima og klimamål.
Her meldte klimaminister Lars Aagaard (M) i januar ud, at 2025-målet med al sandsynlighed ville blive indfriet, fordi nye tal fra Aarhus Universitet viste, at lavbundsjorders udledning af CO2 stopper tidligere end antaget.
Forskerne fra Aarhus Universitet hejste dog hurtigt et flag for, at det kunne være en postgang for tidligt at konkludere det endegyldigt.
Oppositionen kræver stadig mere handling trods lavere udledningFor selv om lavbundsjorderne stopper udledningen tidligere, og det forurenende areal derfor bliver mindre, kan udledningen fra jordene samtidig risikere at have været højere end antaget - og det vil også ændre billedet.
Nu har forskerne afleveret et nyt studie til kommentering, som påpeger det element, men som heller ikke tegner det fulde billede.
Det viser, at hele diskussionen om lavbundsjorders udledning og påvirkning på 2025-målet kan være taget for tidligt, siger Jørgen E. Olesen.
»I forhold til hvor meget det her påvirker vores klimamålsætninger, synes jeg, man skal vente til efteråret«.
Det endegyldige resultat for lavbundsjorders klimapåvirkning udestår nemlig stadig, fordi der mangler yderligere undersøgelser.
Ligeledes er det usikkert, hvordan det vil påvirke Danmarks klimamål.
For hvis udledningerne fra lavbundsjorderne viser sig at være højere, som forskerne nu hævder, vil det også gælde tilbage i tiden og dermed hæve udledningerne i det basisår, klimamålene tager udgangspunkt i.
»Det er hektisk«: Ekspertudvalg udskyder igen-igen rapport om CO<sub>2</sub>-afgift for landbrugetFordi Danmarks klimamål er procentuelle reduktioner, kan det relative fald derfor stadig være gældende, selv om den samlede udledning er højere.
»Hvor meget det ender med at blive, kræver lidt mere arbejde, inden vi er klar med det«, siger Jørgen E. Olesen.
Minister: Det er kun foreløbige tal
Klimaminister Lars Aagaard understreger også, at forskernes nye tal endnu ikke er endegyldige, og at de derfor er behæftet med usikkerhed.
Ministeriet oplyser, at det afventer de konsoliderede resultater fra projektet på Aarhus Universitet samt et grundvandskort for lavbundsjorderne.
Det kan give anledning til endnu en justering af udledningerne.
»Når ministeriet modtager den endelige leverance fra DCE fra Aarhus Universitet, vil den også blive lagt frem, og så forholder jeg mig til det«.
»Så er der en diskussion mellem forskere og et stort arbejde med at skaffe ny viden. Det er rigtig godt, det hverken kan eller vil jeg blande mig i«, skriver klimaminister Lars Aagaard i en kommentar.
ritzau
fortsæt med at læse
