Yderligere 8300 hektar lavbundsjord kan nu blive undersøgt for, om de kan udtages fra landbrugsdrift som klimatiltag. Det sker, efter at Landbrugsstyrelsens seneste støttepulje, der var markant overansøgt af landmænd, bliver genopfyldt.
Dermed bliver omkring 50.000 hektar lavbundsjord nu undersøgt, beretter minister for landbrug-, fødevarer- og fiskeri Jacob Jensen:
»Vi har haft den lykkelige situation, at landmændene rent faktisk gerne vil arbejde for at få udtaget deres lavbundsjord«.
Landmænd har været mere ivrige efter at sælge deres lavbundsjorde til udtagning, end der har været penge i de statslige puljer. I den seneste pulje under Landbrugsstyrelsen, der blev lukket i efteråret 2023, var der afsat 50 millioner kroner, mens der blev søgt om at udtage lavbundsjorde for over 400 millioner kroner.
»Det var et positivt problem i den forstand, at det ville være værre, hvis ingen havde søgt. Men det ændrer ikke på, at hvis man ikke har finansiering til at give det økonomiske i aspektet, ville landmændene ikke gå videre«, siger Jacob Jensen.
Det hul bliver nu fyldt op med 380 millioner kroner, der var afsat til ordningerne i 2026 og 2027.
Folketingets mål er, at der i 2030 skal være udtaget 100.000 hektar lavbundsjord som klimatiltag for landbruget. Selv om 50.000 hektar nu er i proces, er det stadig meget få områder, der rent faktisk er blevet udtaget eller vurderet endeligt klar til det. I november 2023 viste de seneste tal fra myndighederne, at 187 hektar var blevet udtaget, og at der var giver tilsagn til at udtage 6000 hektar.
Lavbundsjordes klimapåvirkning har været under intens debat den seneste tid. Nye beregninger fra Aarhus Universitet viser, at de kulstofholdige lavbundsjorde forsvinder hurtigere end antaget, men at de samtidig også udleder mere CO2 end forventet, når de er aktive.
Det understreger, at indsatsen skal gå hurtigt, hvis klimagevinsten ved udtagningen skal hentes, siger Jacob Jensen:
»Jo hurtigere, vi får gjort det her, jo bedre vil det være«.
ritzau
fortsæt med at læse
