Gennem den tætte og uhyre spændende Premier League-sæson har titusindvis af danske fodboldfans siddet med på de engelske stadioner til kollektiv neglebidning.
Nogle drog af sted for allerførste gang til det stadion og den bane, de har set på flimmerkassen utallige gange. For at se deres yndlingshold live, for at synge, råbe og klappe blandt ligesindede og mærke fællesskabets vingesus på lægterne.
Andre fans vendte tilbage af de samme grunde, nøjagtigt som de gør det sæson efter sæson, på korte ture med en enkelt eller to overnatninger.
Over 20.000 gange over sæsonen har danskere rejst til Premier League-kampe – og det er kun medregnet dem, der har købt rejsen gennem de største danske sportsrejsebureauer. Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget. Medtælles alle destinationer, har bureauerne sendt over 26.000 fans til fodbold i Europa.
Hertil kommer alle de danskere, som booker fly og hotel selv og køber kampbillet direkte af klubben. Manchester United, der trækker flere udenlandske fans end nogen anden engelsk klub, oplyser til Politiken, at ud af mere end 119.000 billetter solgt til udenlandske fans i 2022/2023-sæsonen var 3.500 købt af danskere. Derudover er der en anden uestimeret gruppe i form af sæsonkortholdere.
Politiken har blandt andet talt med en Liverpool-fan og en Manchester United-fan, der stort set ikke misser en hjemmekamp. Tur/retur med flyet, Danmark til England, op mod 19 gange på én sæson. Hvert år.
Fodboldrejserne er baseret på fællesskab, at samle sig om noget større og indgå i et interesseområde, der ikke stopper ved de danske landegrænser. Her er fodbold ikke unikt, lyder det fra Jon Sundbo, der er professor i erhvervsøkonomi og forsker i turisme på Roskilde Universitet. Den måde at rejse på kan sammenlignes med operarejser til Milano og yoga-retreats i Indien.
»Det er et internationalt interessesamfund, man er en del af, som giver identitet og mening for folk. I det moderne samfund har man ikke så meget forankring i klasser eller religion, og så må man søge en anden form for identitet», siger han.
Klimamoralen slår revner
Når en stor gruppe danskere rejser for egne interesser, kan det blive problematisk for danskernes klimakompas. Det påpeger Bente Halkier, der er sociolog på Københavns Universitet.
»Det er et problem, fordi det giver ekstra udledninger. Det er der ingen tvivl om. Et andet problem er, at det understøtter, at vi har lov til at rejse. Det kan gøre, at andre tænker, de så også har lov, og derfor bliver det en del af selve undskyldningerne, at andre gør det«, siger Bente Halkier og fortsætter:
»Det kan også betyde, at folk siger: Så hjælper det jo ikke en dyt, hvad vi gør, når den her store gruppe alligevel tager af sted – hvad skal det så til, at jeg lægger en masse bånd på mig selv, når de dér alligevel gør, som det passer dem?«.
Der findes ikke et estimat for, hvor meget danskernes samlede fodboldrejser koster på klimakontoen. Dog kan vi regne ud, at alene flyturene fra de 20.000, som de største rejsebureauer har sendt af sted, har udledt 5.120 tons CO2. Det svarer til 682 danskeres årlige forbrug.
Og det er udelukkende medregnet en udledning på 256 kg per flyvetur fra København til London og tilbage. Andre populære destinationer som Barcelona, Manchester, Liverpool og Milano har større klimaaftryk.
Om end titusinder af rejser bestemt har en negativ klimaeffekt, udgør fodboldrejserne en beskeden del af danskernes rejser. I 2022 foretog danskerne mere end 4 millioner rejser med over fire overnatninger til udlandet. Men ud over udledningerne har de korte fodboldrejser en anden effekt.
»De symboliserer, at vi har nogle grupper i befolkningen, der prioriterer fællesskaber og interesser, som er vigtige i deres liv. Det er et fænomen, som er bredere end fodbold, og hvor fællesskabet er på spil. Det er en del af grunden til, at det er så vigtigt for dem, og når det er det, kan det overrule andre hensyn – som klima«, siger Bente Halkier.
Ligeledes lyder det fra Jon Sundbo:
»Det sender signalet, at det er legitimt at tage flyet, selv om det er med dårlig samvittighed. Mange, der tager flyet, vil sige, at det er vigtigt og en del af deres livsgrundlag, og så vil nogle også sige, de gør noget vigtigt for klimaet på andre punkter. Om de gør det, er så noget andet«.
»Der er forbavsende lidt fokus på de korte ferier. Er det virkelig så vigtigt at tage på korte ferier, når det har den effekt på klimaet? Det lille fokus gør, at der bliver vækket meget lidt samvittighed på vej til lufthavnen«, siger Jon Sundbo.
Hvad kan man tillade sig?
88 procent af danskerne mener ellers, at problemet med globale klimaforandringer er »meget alvorligt« eller »i nogen grad alvorligt«, viser Concitos seneste kortlægning af danskernes klimabevidsthed fra 2022. Og det gælder også fodboldfans, viser et studie af fans tanker om klima fra 2020. Her svarede 86 procent af respondenterne, at fodboldindustrien bør beskytte miljøet, og at de vil være mere tilfredse, hvis fodboldkampene er klimavenlige.
Men samtidig undervurderede fansene også deres egen rolle, for næsten halvdelen svarede, at det ikke vil gøre forskel, hvis de ændrer deres individuelle handlinger. Tiberio Daddi, professor ved Sant’Anna Universitet i Pisa og en af forskerne bag studiet, forklarer det sådan her: »Når erkendelsen bliver sat op mod en passion, vinder passionen altid«.
Samtidig med danskernes valfarten til europæiske fodboldkampe ulmer noget andet i samfundet. Lige nu foregår der en forhandling om, hvad vi kan tillade os over for klimaet. Hvor ofte kan man tillade sig at flyve, og hvordan kan rejserne forsvares?
»I mange år har vi taget det for givet, at vi bare kan rejse på den her måde. Men det, der sker i de her år, er, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om vi skal gøre det ud fra et klimamæssigt perspektiv. Der er i gang med at blive lavet om på konventioner, skubbet til sociale normer, og der foregår en masse sociale forhandlinger om, hvad man kan tillade sig«, siger Bente Halkier.
Men det er slet ikke sikkert, at de her forhandlinger foregår i samme grad i de kredse, hvor loyale rejseglade fodboldfans kommer, uddyber sociologen.
»Det er forskelligt, hvor meget man overhovedet forholder sig til klima. Man kan sagtens forestille sig, at for folk, der tager på fodboldrejser, er det slet ikke en del af deres forhandlinger; at nogle andre ting er vigtigere«.
Spørgsmålet er derfor, om det er muligt at være klimabevidst og samtidig rejse en håndfuld gange om året på fodboldrejser?
»Det tror jeg faktisk, at det er. Så forbinder man bare ikke de ting med hinanden. Spørgsmålet antager, at folk handler rationelt, og det gør folk ikke. Slet ikke, hvis der er andre, vigtigere ting i spil, så får vi det efterrationaliseret et andet sted hen, og så holder vi en forsvarstale for os selv og de venner, der har stukket lidt til en«, svarer Bente Halkier.
fortsæt med at læse
