Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Røg. Det hygger og varmer, men det forurener også mere end dieseltrafik at tænde op i sin brændeovn.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal koste 41 kroner i timen at bruge brændeovn i København

Forurening fra brænderøg er så alvorlig et sundhedsproblem, at miljøvismændene foreslår afgifter eller forbud.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er lagt i kakkelovnen til ny ballade om brændeovne i en ny rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd.

De grønne vismænd har nemlig regnet ud, at forurening fra brændeovne koster over 300 menneskeliv om året, og at samfundet kan tjene hele tre milliarder kroner per år på at regulere dem.

For eksempel ved at montere en lille dims, der måler temperaturen i ovnen og dermed registrerer, hvor mange timer den er i brug.

Og så kan den glade husejer se frem til at få en regning, som kan være på hele 41 kr. per brændeovnstime, hvis man bor i et tætbebygget område – for eksempel i København – og brændeovnen er af en ældre, forurenende model.

»Afgiften skal være højest for gamle brændeovne – og højere i tæt befolkede områder end på landet«, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse. »Der vil være en stor gevinst ved at regulere bruge af især ældre brændeovne«, tilføjer han.

Har man udskiftet sin brændeovn til en moderne, svanemærket og miljøvenlig en af slagsen, kan man dog slippe langt billigere – syv kroner i timen i byen og én krone, hvis man bor på landet, lyder forslaget.

Læg følelserne på hylden

Forslaget vækker begejstring hos Det Økologiske Råd, som i årevis har kæmpet mod forureningen fra de brændeovne, mange danskere elsker og forbinder med den ultimative hygge.

Men ifølge seniorrådgiver i miljøorganisationen Kåre Press-Kristensen er der intet som helst hyggeligt ved osen fra bræn deovne. Den er faktisk i færd med at overhale dieseltrafikken som luftforureningens største dræber, siger han.

»På dieselområdet sker der jo rigtigt meget, fordi der kommer ny regulering fra EU og alle nye dieselkøretøjer har partikelfilter på. Så i løbet af ti år vil luftforureningen fra biltrafikken ikke fylde ret meget, mens brændefyring og landbruget vil stå tilbage som de helt store kilder«, siger han.

Sidste gang en regering forsøgte at gøre noget drastisk ved brænderøgen var i 2013-14, da den daværende S-R-SF-regering måtte opgive et udskældt forslag om at lægge afgift på brænde.

Det er nok den mindst populære mærkesag en miljøorganisation kan kaste sig over?

»Man bliver nødt til at lægge følelserne på hylden, hvis man vil træffe nogle samfundsøkonomisk optimale beslutninger«, siger Kåre Press-Kristensen.

»Det er ikke altid det, der er rigtigt, som er populært. Og i det her tilfælde vil det helt sikkert være det rigtige at lægge differentierede afgifter på brug af brændeovne«.

Din mening

Skrotpulje rækker ikke

Politikerne har med andre midler forsøgt at begrænse den skadelige røg fra brænde, som både indeholder partikler, tjærestoffer, dioxin og andre farlige stoffer.

Der er indført stadigt strammere grænser for, hvor meget nye brændeovne må svine, og sidste år blev der tillige bevilget penge til en skrotningspræmie på 2.150 kr. til de ældste ovne fra før 1990.

Men puljen rækker kun til cirka 21.000 ud af 150.000 brændeovne fra før 1990, lyder kritikken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og heller ikke en timeafgift på at fyre med brænde giver garanti for at stoppe forureningen, påpeger Solveig C.-Dupont, formand for den lille »Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening«, der især samler borgere som føler sig direkte generet af naboernes brænderøg.

»Det drejer sig for os om fysisk at få begrænset røggenerne, lugten og koncentrationen af farlige stoffer. Og der kan en afgift aldrig stå alene, for mange vil så bare betale og fyre alligevel«, siger hun.

Det er ikke en konstant røg, der kommer hele tiden. Men ind i mellem kan forureningen være ligesom i Beijing

Til gengæld er Solveig C.-Dupont meget enig i den geografiske forskelsbehandling, som miljøvismændene foreslår. For det er typisk i villa- og rækkehuskvarterer i byområder samt i landsbysamfund, at problemet er størst, og ikke ude på landet hvor der er god plads mellem husene. Heller ikke store etagebyggerier er normalt plaget af brænderøg.

»Der kan faktisk være op til 600 ganges forskel på partikelforureningen selv indenfor København«, siger hun og nævner villakvarteret Brønshøj som et af de hårdt ramte områder i byen.

Her vil foreningen snart sætte en måler op, der kan registrere forureningen. Et tidligere forsøg i Charlottenlund viste, siger hun, at WHO's grænser for luftforurening blev overskredet mere end 30 gange på et år.

»Det er ikke en konstant røg, der kommer hele tiden. Men ind i mellem kan forureningen være ligesom i Beijing«, siger Solveig C.-Dupont.

Administrativt cirkus

Modstand mod afgiften møder man – måske ikke overraskende – hos brancheforeningen DAPO, som samler de danske producenter af brændeovne.

»Selvfølgelig må vi erkende, at der er et problem, og som afsæt er der ingen grund til at tvivle på vismændenes beregninger«, siger sekretariatsleder Kjeld Vang.

»Men en temperaturmåler i skorstenen vil udløse et kæmpe administrativt cirkus. Hvem skal installere dem og hvem skal aflæse dem?«, spørger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han er langt mere positiv stemt overfor nogle af de alternative forslag, miljøvismændene også har med i rapporten. Det kunne for eksempel være en tvungen udfasningsordning for de gamle brændeovne.

»Så ved vi med sikkerhed, at de ældste ovne kommer væk. Og erfaringen viser, at ni ud af ti med den nuværende skrotningsordning benytter sig af muligheden for at skifte til en ny brændeovn, som forurener 5-6 gange mindre«, siger han.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden