Rex Tillerson måtte lytte til en hel del kritik i går.
Som øverste chef for oliegiganten ExxonMobil havde han ellers en på papiret succesfuld dag, da selskabet i aftes holdt generalforsamling i Dallas.
De fleste afstemninger på mødet gik, som bestyrelsen ønskede det, men dagens resultater blev ikke opnået uden kampe og hårde ord - på flere fronter. Den ene involverer FBI - den vender vi tilbage til.
På dagens møde havde mindretalsaktionærer stillet seks forslag, som alle ville gøre olieselskabet mere klimavenligt - så som at støtte målet om at holde klodens opvarmning under 2 graders celsius som vedtaget på klimatopmødet i Paris sidste år.
Tillerson og den øvrige bestyrelse kæmpede imod alle seks forslag og fik sin vilje i fem tilfælde.
Topchefen sagde ifølge nyhedsbureauet AP til aktionærerne, at der ikke findes en fyldestgørende erstatning for fossile brændstoffer på nuværende tidspunkt.
»Vi bliver nødt til at have nogle teknologiske gennembrud. Indtil vi opnår det, så vil det at sige 'luk bare for hanerne' ikke være acceptabelt for menneskeheden«.
Mange aktionærer kvitterede med kraftige klapsalver, mens der var vrede blandt mindretallet.
»Vores firma har besluttet sig for ignorere konsensus hos videnskabsfolkene og ønsket fra 195 nationer, der underskrev Paris-aftalen«, sagde Patricia Daley, en nonne fra New Jersey, som var en af forslagsstillerne.
Avisen The Guardian citerer Tillerson for at fortælle, at ExxonMobil - i daglige tale blot kaldet Exxon, allerede har investerer syv milliarder dollars - små 50 milliarder kroner - i grønne løsningerne.
Han anerkender da også, at klimaforandringer er et problem, understregede han.
Hvad vidste Exxon?
Exxon er også under stigende pres i en sag om hemmelighedskræmmeri, der har fået USA's justitsministerium til at bede FBI granske firmaet.
Dokumenter fremskaffet af nyhedssitet Inside Climate News og avisen Los Angeles Times viser, at Exxon-folk allerede i 1970'erne havde fundet ud af, at der var en sammenhæng mellem deres branche og så klimaforandringerne, men selskabet sagde intet til offentligheden.
Nu undersøger både Justitsministeriet og adskillige stater, om der er grundlag for et retssag mod Exxon for at have løjet om selskabets viden.
Onsdagens møde var første generalforsamling, siden sagen kom frem, og det var medvirkende til, at en gruppe demonstranter var troppet op foran generalforsamlingen i Dallas Texas. På deres skilte stod der blandt andet #exxonknew
»Vores mål er klart: at holde Exxon ansvarlig for det, der muligvis er en af historiens værste forseelser begået af et selskab«, skriver topchefer fra miljøorganisationerne 350.org og Greenpeace, May Boeve og Annie Leonard, i en kommentar til dagens møde.
Selskabet har hårdnakket afvist at have gjort noget galt, og journalister, der skriver andet, risikerer at blive sagsøgt. Tillerson valgte dog en knap så konfrontatorisk tilgang, da han blev spurgt til emnet.
»Vi har doneret vores arkiv til University of Texas. Hvis vi ønskede at skjule noget, har vi været ret dårlige til det«, sagde han ifølge Forbes.com.
ExxonMobil er et af USA mest værdifulde selskaber. Den lave oliepris sendte dog årsresultatet ned på 'kun' 16,15 milliarder dollars - små 110 milliarder kroner. Det er selskabets laveste overskud siden 2002.
