Det ville være det perfekte mord: Den døde menneskekrop bliver dumpet direkte ned i den store hakker. Ekstremt kraftige kæder snurrer lynhurtigt rundt og smadrer alt til ukendelighed. Resultatet er en blød grød af menneskemasse. Grøden bliver pumpet ind i en gæringstank.
Her kaster myriader af bakterier sig over den og nedbryder den til biogas. Biogassen bliver sendt ud på naturgasnettet og brændt af i et fyr i et parcelhus et sted i Danmark. De få ukendelige rester af et menneske, der ikke bliver forgasset, ender i en tankvogn og bliver spredt ud som gødning på en mark i Vestjylland.
24.000 nye stillinger: Bioøkonomi er "the missing link" i jobskabelsenHelvedesmaskinen med de roterende kæder eksisterer faktisk. Den hedder en X-chopper, og der står to af dem på NGF Nature Energys nye biogasanlæg i Holsted vest for Vejen. De hopper og danser, når de smadrer løs med deres store kæder.
Deres opgave i den virkelige verden er dog at findele dybstrøelse, som er halm og møg fra staldbunden, samt majs, som indgår i produktionen af biogas. Sammen med gylle fra grise, køer og mink og en pulp af gamle madrester fra Coop og Dansk Supermarked er det nemlig hovedingredienserne i den suppe, der bliver til biogas, og som NGF Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) nu satser stort på.
Klimavenligt biogas
Administrerende direktør Ole Hvelplund og udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen viser rundt på biogasanlægget, der officielt blev indviet fredag.
»Det her er den grønne omstilling i praksis. Anlægget her i Holsted er det største anlæg, der leverer biogas direkte ud på naturgasnettet. På den måde er vi med til at sikre, at naturgassen lige så langsomt bliver til et rent grønt produkt«, siger Ole Hvelplund.
På samme måde som elektricitet støt og roligt bliver mere og mere grønt, i takt med at mere og mere af elektriciteten produceres på vindmøller, vil NGF Nature Energy være med til at sikre, at den energi, som distribueres i naturgasnettet, også bliver grøn.
Og biogas er grønt og klimavenligt, fordi det ikke er et fossilt brændsel, men er lavet af organisk affald.
Trin for trin: Sådan bliver halm og træ til en masse nye jobs»Vi vil være førende i professionel biogasproduktion. Vi bygger fire biogasanlæg på én gang, og så driver vi dem sammen som én professionel enhed«, siger Hans Duus Jørgensen. Konkret betyder det, at driftslederne på de forskellige biogasanlæg bliver kolleger, der udveksler erfaringer løbende – og det betyder, at der etableres centrale funktioner der, hvor der kan opnås stordriftsfordele.
»Vi vil lave et fælles laboratorium for alle fire anlæg. Vi vil strømline leverandørkontrakterne. Vi vil sammenligne og optimere driften på alle fire anlæg«, fortæller Ole Hvelplund.
Professionalisme er nøgleordet
Det centrale for de to direktører er professionalisme.
»Vi kan se, at dette marked vil blive tyvedoblet frem mod 2050. Og så spørger vi os selv: Hvis et marked vokser med en faktor 20 på 35 år, er det så interessant at være der? Svaret er ja«, siger Ole Hvelplund.
Hans tyvedobling kommer fra, at der i dag produceres cirka 4 petajoule (pJ) biogas. Det svarer til 0,5 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. NGF Nature Energy vurderer imidlertid, at der er potentiale til at producere 80-90 pJ.
»Der er stadig rigtig meget biomasse derude, som kan laves om til gas. Det er især halmen, der er interessant at få fingre i«, siger Hans Duus Jørgensen.
Halm er umiddelbart svær at forgasse på grund af et højt indhold af lignin og cellulose, så den skal forbehandles på forskellig vis. Det mener udviklingsdirektøren dog er overkommeligt, for han er ked af, at de i dag bruger majs i anlægget. »På sigt skal vi da ikke fyre med majs. Markerne i landbruget skal bruges til at lave mad til mennesker og foder til dyr, ikke energiafgrøder«, siger Hans Duus Jørgensen.
På rigtig lang sigt ser de to direktører for sig, at man bruger overskydende el fra vindmøller til at lave syntetisk gas.
Opgradering af fjernvarmeværk
»Vi kan bruge el til at spalte vand i ilt og brint. Brinten kan vi så fusionere med CO2 fra eksempelvis et kraftværk og lave metan. På den måde får vi nærmest uendelige mængder af gas, der er 100 procent fossilfri«, siger Hans Duus Jørgensen.
Denne proces, som kaldes metanisering, betyder, at man taber omkring halvdelen af energien i elektriciteten.
»Hvis man på den anden side tit har et overskud af el fra vindmøller – for eksempel om natten – så kan det jo være en god måde at lagre den energi på ved at lave den om til gas«, siger Ole Hvelplund.
Holsted er det største anlæg i landet, der leverer biogas direkte til naturgasnettet. Det kræver, at biogassen opgraderes, hvilket i praksis vil sige, at CO2’en skal fjernes sammen med lidt svovldioxid. Det betyder også, at processen er dyrere, end hvis man eksempelvis fyrede biogassen direkte af i et lokalt kraftvarmeværk. Fordelene opvejer dog ulemperne.
Udbredt glæde i rød blok over farvel til skifergas»Naturgasnettet har nogle enorme lagre, hvor man kan opbevare, hvad der svarer til 2-3 måneders gasforbrug i vinterhalvåret. Derfor kan vi producere året rundt. Hvis du producerer direkte til et kraftvarmeanlæg, så smider du varmen væk om sommeren«, siger Hans Duus Jørgensen.
Han tilføjer, at det er en kendt sag, at fjernvarmeværkerne ikke er særlig interesserede i at købe biogas, fordi der ofte er billigere alternativer i varmeforsyningen med afgiftsfritaget flis og solvarme. Det betyder, at det normalt fører til en sundere økonomi for biogasanlægget at opgradere biogassen og sende den ind i naturgasnettet.
»Vi kender blandt andet denne problemstilling fra Ribe Biogas, hvor NGF Nature Energy er medejer. Ribe Biogas har hidtil leveret til det lokale fjernvarmeværk, men overvejer at opgradere«, siger Ole Hvelplund.
Hvorfor ikke bare bruge strøm?
Men hvad er det, gas kan, som elektriciteten ikke kan? Hvorfor ikke bare satse på grøn el?
»Gas har den fantastiske egenskab, at man kan sætte en tændstik til det og få rigtig høj varme ud af det her og nu. Det er helt nødvendigt i tung transport og i store dele af industrien – ligesom det faktisk er ret grønt at varme sit hus op med naturgas«, siger Ole Hvelplund.
Varmepumper, der kører på vindstrøm, er vel bedre? Og hvad med træpiller, der regnes som CO2-neutrale?
»Varmepumper er på papiret rigtig gode. De er bare alt for dyre. Hvis folk faktisk har naturgasnettet liggende lige ude foran indkørslen, så er det da langt mere oplagt at gøre gassen grøn og bruge eksisterende naturgasfyr end at lægge om til en varmepumpe«, siger Ole Hvelplund. »En varmepumpeløsning kan let koste 50.000 kr. Ude på landet kan det jo være 10 procent af husets værdi«.
»Og træpiller er altså ikke nødvendigvis CO2-neutrale. Det kræver, at de er lavet på rene restprodukter, og det er sjældent tilfældet. Og så forurener de langt mere end gas«, supplerer Hans Duus Jørgensen.
fortsæt med at læse
