Måske har jeg som hvid, midaldrende, heteroseksuel middelklassemand på vej mod de tres ikke umiddelbart førstefødselsretten til at sige det. Men jeg gør det alligevel: Vi er i disse år i dansk litteratur vidne til en ny kvindelig selvfremstilling. Nogle af forfatterne er måske ikke helt unge, men de er fælles om at omfavne deres i egne øjne måske mindre optimale egenskaber. Og så præsenterer de et andet syn på seksualiteten og dens udfoldelse, end vi har været vant til. Borte har – og tak for det – taget skamfuldheden over liderligheden. Det er fuldstændig legitimt at være i sine drifters vold, også selv om det skaber problemer i egen og andres intimsfære.
Det er forfattere som Stine Pilgaard, Laura Ringo, Dy Plambeck, Maren Uthaug, Line Knutzon og Tine Høeg. Alle er de i en eller anden forstand litterære efterkommere af på én gang denne avis’ ’Nynnes dagbog’ og Vita Andersens bramfrit knugede emancipationsbestræbelser fra 1970’erne. Men de er også andet og mere end det. De er deres egne kvinder i den forstand, at de tør vise sig selv frem og endda gør det med en vis stolthed. Over at være kvinder med alt, hvad det indebærer.
Den måske mest interessante er Tine Høeg, som for et par måneder siden udgav den svære toer ’Tour de Chambre’ – et suverænt nyt bud på vor tids ’kollegieroman’. Og i hendes debut ’Nye rejsende’ fra 2017, der indbragte hende BogForums Debutantpris, finder man et antal skæve, skægge og ikke mindst sceniske sexscener, hvor det kvindelige begær får frit løb, også selv om det afstedkommer bøvl og selvransagelse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
