Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Mjølnerparken har været igennem en omfattende ombygning fra indelukket ghetto til udadvendt karreby. Men det er ikke sket uden sociale ofre, og det gør dens forvandling ulig andre nye bydele.

»Det er fandeme vildt«: Vi besøger nyombygget del af København

De tidligere homogene røde bygninger har fået nye gennemgående gadeforløb og opdelte facader og trapper til fortovet. Foto: Mads Nissen
De tidligere homogene røde bygninger har fået nye gennemgående gadeforløb og opdelte facader og trapper til fortovet. Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklenLæst op af Karsten R.S. Ifversen
10:34

Ghettoloven er et stumpt socialt redskab, der ikke skelner mellem de få, der gjorde bebyggelsen utryg, og det flertal af lovlydige borgere, der bare havde deres hele liv og historie der«, konstaterer jeg.

Designredaktør Lars Hedebo Olsen og jeg, Karsten Ifversen, der er arkitekturredaktør, er mødtes på Den Sorte Plads på ydre Nørrebro for at se på en af tidens allermest omdiskuterede bebyggelser i byen, Mjølnerparken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
De fleste tager deres fødder for givet. »Foden er så undervurderet. Men de fleste er nærmest ligeglade med deres fødder, indtil de får ondt i dem«, fortæller fysioterapeut Medde Lykke Vognsen. »Jeg ser mennesker i alle aldre. Børnehavebørn, der ikke vil gå tur, teenagere, der har opgivet at være på idrætsefterskolen, frustrerede løbere, seniorer, der ikke kan stå op og gå på toilettet om natten uden at tage sko på, fordi det gør ondt at gå de få meter på bare fødder«. Derfor ønsker hun sig en fodrevolution. Vi skal tage vores fødder alvorligt, vi skal træne dem.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her