Den rå og enkle ombygning af kraftværket Nordkraft til et kultur- og fritidscenter i Aalborg og det store nybyggeri Egaa Gymnasium er to gode eksempler, der viser spændvidden og evnen til at »kombinere funktionalitet med oplevelser, æstetik og kunstneriske værdier« hos den aarhusianske tegnestue Cubo Arkitekter.
Deres arkitektur er tilgængelig i konkret forstand for handikappede, men også socialt, så den tilgodeser forskellige sociale og kulturelle grupper.



























