Københavns Kommune er i fuld gang med at ændre fredningsreglerne for Christianshavns Kanal, så man i fremtiden kan få lov at bygge broer over vandet.
Dermed bliver det muligt at opføre tre planlagte broer over kanalen, uanset om en retssag anlagt af boligselskabet Lejerbo skulle ende med, at den tidligere godkendelse efter de gamle fredningsregler kendes ugyldig, mener Lejerbo, der kalder kommunens adfærd en »besynderlig måde at omgå reglerne på«. Afskærer lystsejlerne I alt skal der opføres tre nye broer for cyklister og fodgængere. Den største går over Inderhavnen. De to mindre forbinder Christianshavn med Holmen – den ene som en dobbelt klapbro. På Christianshavn har planerne vakt furore. Arbejdet på broen over Inderhavnen påbegyndes ifølge Københavns Kommune 5. oktober. Og den har Lejerbo intet udestående med. Det er de tre mindre broer, de er utilfredse med.




























