Man skal have sikkerhedshjelm, tunge sko og orange vest på, før man må gå ind på den sydlige del af Israels Plads.
For blot tre dage før den officielle indvielse er håndværkerne stadig i fuld gang. Maskiner fordeler flydende belægning, og en mand sidder i et hul for at koble ledninger sammen til et 90 meter langt vandløb.




























