Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skred. Albertslund (1963) var offentligt drevet progressiv arkitektur, human og fællesskabsorienteret. Songjiang (2001) i Kina er privat, eksklusiv og tilbageskuende. Fra udstillingen 'The Banality of Good'. Illustration: Crimson Architectural Historians

Skred. Albertslund (1963) var offentligt drevet progressiv arkitektur, human og fællesskabsorienteret. Songjiang (2001) i Kina er privat, eksklusiv og tilbageskuende. Fra udstillingen 'The Banality of Good'. Illustration: Crimson Architectural Historians

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fremragende udstilling stiller skarpt på bæredygtighed

Miljø, økonomi og sociale udfordringer tages op til velgørende diskussion om samfundets tilstand.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På et lysende skilt over indgangen til den første af Dansks Arkitektur Centers tre udstillinger om bæredygtighed står der ’Behind the Green Door’. Ligesom med afsløringen af troldmanden bag det grønne forhæng i ’Troldmanden fra Oz’ forventer jeg her at få sandheden bag al den gennemtrængende snak om bæredygtighed.

Men udstillingen, der oprindelig er skabt af Belgiske Rotor til Oslo Arkitekturtriennale 2013, giver noget andet.

Den grønne bevidsthed gennemtrænger nemlig i dag ethvert aspekt af vores liv, og udstillingen påpeger med en sigende åbning, hvor stor omvæltningen på området har været de seneste 45 år.

LÆS OGSÅ

På et foto fra 1970 ligger en aktivist foran Logan Airport og demonstrerer mod TWA og Pan Ams forurening af miljøet. Ved siden af er et stille interiørbillede fra lufthavnen i dag. Bygningen er blevet certificeret efter den barske amerikanske miljøstandard Leed, med alt hvad det indebærer af regnvandshøst, dagslysanvendelse og komplicerede energiregnskaber.

Miljøbevidstheden har bevæget sig fra synlige aktivistiske undtagelser til en usynlig teknokratisk normalitet. Alligevel flyver vi endnu mere i dag.

Den grønne teknologis bagside
Udstillingen viser, hvordan grøn teknologi, grønne huse og grønne standarder faktisk kan være gode løsninger på nogle problemer, men at de altid har en bagside eller et blind spot, der skaber eller forværrer andre.

For eksempel isolerer vi huse til noget nær passivhusstandard i dag. Men de tykke vægge og vinduer med trelags glas indebærer arkitektoniske problemer, og indeklimaet viser sig i praksis at kunne blive dårligere, ligesom den energi og forurening, der følger af at producere isoleringsmateriale, ikke nødvendigvis opvejer den energi, der ellers ville være brugt over tid på opvarmning.

En tidslinje med eksempler spoler tiden tilbage fra 2050 til 1968. Den begynder med den forventede fuldførelse af den energineutrale Masdar City i Abu Dhabi, og den ender med det første billede af Jorden set fra Månen, der for mange blev afsættet til at anskue vores klode som en endelig og skrøbelig størrelse, vi må værne om.

Rigtig mange grønne flagskibsmodeller som Masdar Citys forskerby for 50.000 mennesker er udtryk for en tro på, at ikke bare vil teknologien frelse os, man kan også skabe isolerede grønne projekter, der er afkoblet fra den omverden, man ellers er afhængig af. Tænk blot på CO2-neutrale drømme som Samsø eller Københavns Kommune i 2020. At definere grønne øer synes på en gang at være miljøtænkningens pragmatiske vej og forbandelse.

Udstillingen oplister 200 grønne projekter og viser 600 (!) udstillingsobjekter. Der er virkelig blevet proppet meget ind i DAC’s små lokaler, men udstillingen er munter, mildt provokerende og godt installeret på borde, der omfavner det gamle pakhus’ svære egetræssøjler, der med sine mange år på bagen i øvrigt selv er et fremragende eksempel på bæredygtighed.

Det emne handler ikke kun om miljø, men også om økonomi og social retfærdighed. Det fokuserer udstillingens to afdelinger på 1. sal på.

’Shifts’ viser slående tredimensionelle visualiseringer af statistik. Men det er på sin vis den svageste af udstillingerne, og den forekommer unødigt postulerende. Man kan ikke se, hvilke metoder eller kilder der er anvendt, og så kan man jo få statistik til at sige hvad som helst.

Den interessante påstand er ellers, at den demografiske og økonomiske udvikling i verden og nye stramme regler for finansiering betyder, at den jordbund, arkitekturen vokser i, er afgørende forandret det seneste årti.

Udstillingen blev oprindelig til i 2009 og nøjes med at påpege de nye forhold efter krisen uden at give eksempler på, hvordan arkitekturen efterfølgende er ændret.

Udstilling fra Venedigbiennalen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den sidste udstilling, ’The Banality of Good’, kommer fra Venedigbiennalen 2012 og illustrerer fint et bekymrende skifte i moderne byplanlægning. New Towns, byer, der er tegnet helt fra bunden, har alle deres oprindelse i engelske Ebenezer Howards sociale forestillinger om havebyen, påstår udstillingen, der med syv forskellige eksempler viser, hvordan Howards bystruktur gentages og varieres.

Siden udstillingen blev vist som en del af hovedudstillingen ’Common Ground’ i Venedig, er den blevet udvidet med det danske eksempel Albertslund fra 1960’erne, der bygger på Howards oprindelige forestilling om, at en god by er offentligt planlagt, åben og baseret på familie, fællesskab og progressiv arkitektur.

LÆS OGSÅ

Men i oversættelsen af New Town til andre verdensdele er det sociale sigte gået fløjten. Alphaville i Brasilien fra 1973 er det første eksempel på udstillingen, der viser en privat investordrevet byudvikling, hvor det ikke gælder om at skabe social lighed og inddragelse, men om at skabe et eksklusivt indhegnet miljø for den øvre middelklasse.

Bæredygtighed er vanskeligt: Hvornår har vi tilstrækkelig information til at sige, om det, vi gør, efterlader Jorden mere eller mindre frugtbar til kommende generationer?

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden