Arkitektur

Arkitekturredaktør: Cykelslangen er en fornøjelse uden lige!

Den nye cykelbro ved Fisketorvet brander for alvor København som en foregangsby.

Arkitektur

Lige ved siden af shoppingcentret Fisketorvets hovedindgang begynder Københavns nye attraktion, Cykelslangen.

En cykelbro, der i værnet for enden af broen har fået sit navn og sin form udstanset som et logo med lys bagved. Det har jeg ikke set på nogen anden nyere bro i byen.

Københavns Kommune er tilsyneladende pavestolt af sin nyerhvervelse. Den omhu tyder på, at der er lagt kærlighed i arbejdet.

Da jeg bliver lukket ind bag indhegningen, er jeg da også lige så spændt, som hvis jeg skulle prøve en ny forlystelse i Tivoli.

Når indvielsen i morgen er overstået, vil mindst 10.000 fare hen over den hver dag, men lige nu er jeg helt alene med min jernhest på dens orange belægning.

Den er levende

Det er en cyklefornøjelse uden lige!

Man kører med et let fald i en blød bue ud mod Hotel Copenhagen Island og fortsætter tilbage mod Fisketorvets facade, inden den bugter den modsatte vej ud mod spidsen af Havneholmen, hvor den igen drejer tilbage og over et bump lander på en noget stejlere rampe foran Allers parkeringsplads.

Et blødt svingende forløb, der har givet den sit navn. Men slangen er levende. Mellem bropillerne kan man mærke, at den ryster en smule.

Dens lange bløde sving betyder, at man både kan holde sig oppe i en vis fart og få en langt større køreoplevelse, end hvis linjeføringen havde slået et skarpt knæk rundt om Fisketorvet og var ført direkte ned til fæstet på Havneholmen.

Forblændet af udsigten

Nu får man i stedet en tur med omskiftelige kig og jævnt forudsigelige sving, hvor modtrafikanter ikke pludselig slår over i ens bane.

Medmindre altså de bliver totalt forblændet af udsigten.

Når man kommer fri af hotellet, åbenbarer havneløbet sig nemlig med et frit kig op til Langebro. Jeg bliver nok ikke den eneste, der lige løfter blikket fra kørebanen og sænker farten her.

På denne dag med høj sol og dramatiske tordenskyer i horisonten er det et skue, der nær forårsager en soloulykke.

Højdeforskellen på den 230 meter lange bros to fæster er blot 5,5 meter, så det er ingen sag at køre den modsatte vej op ad den heller. Også når man bestiger den, får man til fulde oplevelsen af at cykle ’midt i luften’.

Organisk skønhed

Broen er tegnet i en imponerende slank profil af Dissing+Weitling Architects.

Set nede fra pladsen foran Fisketorvet afslører den en masse lameller, som reflekser fra vandspejlet spiller i.

Lamellerne stråler ud fra en central sekskantet ståldrager, der hviler på piller med knap 20 meters mellemrum.

Lamellerne giver en organisk skønhed til dens underside, mens værnet af spinkle balustre læner sig lidt ind mod midten og giver en dynamik til oversiden.

I den kraftige håndliste er der indlagt armatur med led-lys, der om aftenen oplyser kørebanen jævnt uden at blænde.

Brodækket har et lille fald ind mod midten, hvor regnvand ledes ned til afløb, der ligger inde i pillerne.

Fra Arne Jacobsen til Kina

Formmæssigt er broen en bror til Bryggebroen, som broeksperterne hos Dissing+Weitling også tegnede, men uden al Bryggebroens oplukningsmekanik, kraftige værn og plads til fodgængere er Cykelslangen blevet langt mere elegant.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er et skarpt minimalistisk design af fineste skuffe, hvor firmaet lever op til sin arv fra Arne Jacobsen.

Men det maskinelle udtryk er faktisk håndfremstillet i Kina, og de 100 meter lange forløb, som øjet følger, afslører hver en unøjagtighed i værnet.

Det gør ikke spor, men unøjagtighederne kunne have været medregnet og udnyttet til at skabe et endnu større og mere musikalsk spil i værnet.

Det bliver trængt

12.000 cykler i døgnet passerer Bryggebroen, og et lignende antal vil sikkert benytte dens fortsættelse i Cykelslangen. Det kan blive temmelig trangt.

Brodækket er blot 4 meter bredt, men det er faktisk bredere end cykelbanen på Bryggebroen og føles rummeligt nok, til at man kan passere hinanden.

Om det også er rigeligt til alle de mennesker med ladcykler, der nu vil vælge denne rute, fordi den er blevet så meget nemmere, når man ikke skal løfte sin cykel op og ned ad den fordømte trappe ved Dybbølsbro, vil tiden vise.

Cykelslangens lette, superslanke konstruktion smitter af på omgivelserne med et smil. Heroppe fra 1. sals højde er det lige før, jeg kommer til at sende en positiv tanke til Fisketorvet.

Transformation til seværdighed

Og det er ikke slangens mindste præstation.

Broen er ’blot’ løsning på et trafikalt problem, hvor man får adskilt de gående på promenaden foran shoppingcentret fra de mange cyklende mellem Dybbølsbro og Havneholmen.

Men den forbløffende skulpturelle løsning på dette tekniske problem formår samtidig at gøre et af havnens mest triste byrum mellem bagsiden af Fisketorvet og bagsiden af Hotel Copenhagen Island til en seværdighed.

Udbedringen af Kalvebod Brygges arkitektoniske fortrædeligheder, som startede med SEB’s generøse landskab og fantastiske bygninger og fortsatte i det slyngede promenadeanlæg Kalvebod Bølge, har hermed fået et tredje plaster i kraft af Cykelslangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foregriber fremtiden

Den skaber et billede af en fremtidens by, hvor cyklende er nogle, der er så værdifulde, at man løfter dem op i luften som et trofæ, der kan brande København som en grøn foregangsby.

Tænk på, hvordan Bispeengbuen, hvor bilerne suser i en højbane forbi Lundtoftegades boligblokke og over den langsommere trafik nedenunder, var det stærkeste billede på fremskridt i det 20. århundrede.

Højbaner til biler var det vildeste, man formåede dengang.

Hvem ville dengang have forestillet sig, at billedet på fremskridt i det 21. århundrede ville være højbaner til cykler?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce