Musikkens Hus er en ordentlig grimrian i bybilledet. Jeg har kredset om det mange gange og har stadig svært ved at indfange, hvad hulen Coop Himmeb(l)au har haft gang i – ud over at vise hele paletten af formgreb.
Her er en bygningskrop i beton med fjollede runde vinduer og et relief af dekorative amøbeformer hævet op på vinklede spinkle søjler i tredje sals højde. Bag søjlerne ligger en base i glas og stål, der bagtil ud mod Nyhavnsgade er rektangulært opdelt, men på siderne bliver den trianguleret, og foran mod fjorden vrider den sig fri i en kompleks geometri.
