En gammel talemåde siger, at den, der betaler for musikken, også bestemmer, hvad der bliver spillet. Måske skal man være 96 år som Mærsk Mc-Kinney Møller – og en af verdens rigeste mænd – for helt at forstå dybden af udsagnet. At det i sin yderste konsekvens kan udvides til at omfatte alt. Fra højden på toiletter til udformningen af husfacader. Med andre ord – arkitektur. Den lektie har den efterhånden 84-årige arkitekt Henning Larsen også lært. På den hårde måde. Han var hovedarkitekt på Operaen på Dokøen i København, men det har længe været kendt, at han og bygherren, Mærsk Mc-Kinney Møller, var rygende uenige undervejs. Ikke mindst om facaden skulle være af rent glas eller ej.
Frygt for repressalier
Men hidtil har Larsen ikke fortalt meget om, hvor dårligt de arbejdede sammen. Blandt andet fordi parterne har haft en aftale om livsvarig tavshed om projektets tilblivelse.
Den klausul har Henning Larsen nu brudt. I sin nye bog, ’De skal sige tak’, fortæller han om, hvordan Mærsk Mc-Kinney Møller ikke bare var en bygherre. »Hr. Møller var vant til at få sin vilje. Han forventede og forlangte, at han fik det, som han ville have det, at man altid gjorde, som man fik besked på.
