Et sted i Søborg kan man opleve vinduer. Det kan man selvfølgelig gøre alle vegne, men i Søborg er der kommet et museum for vinduer. Sådan et, der har en hel samling vinduer, indtil videre ca. 300 styk fra år 1600 til i dag. Og man kan ikke bare kigge, man kan føle, mærke og holde på nogle af dem.
Nogle kan man se i de omgivelser, de er tænkt, mens andre hænger frit i wirer udspændt mellem gulv og loft.






























