Katedralen i Chartres var indtil for nylig kendt for sit kulsorte indre. Knap et årtusindes sod og skidt havde lagt det højloftede kirkerum i et evigt dystert mørke, der stod i forkullet relief mod lyset fra dets høje farvede vinduer, der regnes som de bedst bevarede glasmosaikker blandt gotikkens store bygningsværker.
Derfor er det mildt sagt overraskende, når man i dag træder ind i domkirken og ser resultaterne af en renovering af interiøret, der nu er tre fjerdedele færdiggjort. Soden er fjernet, oprindelige farver er analyseret frem og malet op.
