Mastodonten. Flot står Hamborgs nye koncerthus 'Elphilharmonien'. Foto: Iwan Baan

Mastodonten. Flot står Hamborgs nye koncerthus 'Elphilharmonien'. Foto: Iwan Baan

Arkitektur

Hamburgs nye koncerthus er en milliardskandale

Et studie i dårlig byggeproces viser, at prisen på byggeriet af koncerthuset 'Elbphilharmonien' blev tredoblet undervejs.

Arkitektur

Byggeriet af det 120.000 kvadratmeter store Elbphilharmonien var en offentlig milliardskandale. Forsinket i seks år og tredoblet i pris.

En stor officiel rapport gennemgår sagen i detaljer og giver entydigt Hamburgs bystyre og den første bygherrekonstruktion skylden for byggeriets enorme budgetoverskridelser og forsinkelser.

Det lærte Hamburg på den dyre måde

Ideen opstod hos en privat rigmand i 2001, to år senere kom de første skitser fra Herzog & de Meuron, og i 2007 gik byggeriet efter myndighedsbehandling endelig i gang som et primært offentligt finansieret projekt. Det var planlagt at stå færdigt i 2010 til en samlet pris af 272 millioner euro.

Bygherren har forskellige kontrakter med entreprenør og arkitekt. Hvem der har ansvar for hvad og hvornår, bliver hurtigt meget uklart.

I 2011 standsede entreprenøren Hochtief arbejdet under en juridisk tvist med byen. Byggeriet stod stille i 18 måneder. Men en byggeplads, der ikke arbejder, er stadig dyr i leje af kraner og maskiner. Kun advokaterne blev glade.

I april 2013 lykkedes det at få en bindende aftale, en ny bygherre og en konstruktion, hvor entreprenør og arkitekt var tæt sammenknyttede, og alt ansvar for forsinkelser og budgetoverskridelser påhvilede nu konsortiet, der i øvrigt havde et fint samarbejde. Fra da af leveredes til tiden og på budget, der dog var vokset til 866 millioner euro svarende til godt 6,5 milliarder kroner.

Lige så vigtigt det er, at et hus er ordentligt funderet, lige så vigtigt er det, at den juridiske konstruktion er klar og tydelig i et kompliceret byggeri. Det lærte Hamburg på den dyre måde. Skatteydernes andel lød på 789 millioner euro.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden