I stedet for at klappe i hænderne klappede den samlede arkitekturpresse bare i, da vinderen af den biennale Mies van der Rohe-pris blev annonceret i maj måned. Åh nej, tænkte alle, inklusive undertegnede, juryen for Europas mest prestigefulde arkitekturpris havde valgt et notorisk ordinært alment boligbyggeri i grå beton fra 1960’erne i en af Amsterdams forstæder. Den historie sælger ikke til nogen billedredaktører, det er nemlig så almindeligt, trist og hverdagsagtigt, som det kan blive.
Og dog. Avisen El Periódico de Catalunya er nu kommet juryen til undsætning. Her skriver arkitekten Juli Capella under overskriften ’Kun løgne er grimme’, at ja, vinderen er grim, det er forstadsbyggeri, som vi finder det overalt i Europa, og arkitekterne bag renoveringen af DeFlat Kleiburg er ovenikøbet to ukendte hollandske firmaer. [No available link text]
