0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkitekturredaktøren: Inspirerende bog viser, hvordan rødder og siv kan bane vejen for ekstremt bæredygtigt byggeri

Med materialer som rødder og siv har oprindelige befolkninger bygget bæredygtige broer, stiger og tunneler i århundreder. I ny bog fremvises deres overraskende opfindsomhed. ​

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto fra bogen Julia Watson
Foto: Foto fra bogen Julia Watson

Ved at guide grene og rødder på tværs af flodløb i deres vækst er det lykkedes khasierne i Indien at skabe selvstyrkende og selvopretholdende konstruktioner.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Rødderne fra levende gummitræer slynger sig omkring hinanden på tværs hen over en flod i Meghalaya i Indien. Her bor khasi-folket i en dal syd for Tibet og lige nord for Bangladesh i et område, der rammes af klodens største regnskyl. ​​

Når monsunregnen sætter ind, bliver skovbunden omdannet til grønne øer mellem brusende vandstrømme, der adskiller landsbyer. Da er rodbroerne og -stigerne den eneste sikre infrastruktur.

De forunderlige broer kan man læse om i den unge Harvard-baserede forsker og arkitekt Julia Watsons bog ’Lo-TEK – Design by Radical Indigenism’. Bogen indsamler eksempler fra hele verden på arkitektur, som er udviklet i et tæt samspil mellem natur og mennesker. I bogen ordner hun dem efter fire typer miljøer: bjerge, skove, ørkener og vådområder.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce