Endnu ligger der bare endnu en anonym byggeplads bag et hegn på et hjørne i det centrale Berlin, hvor bilernes monotone larm er eneste lydkulisse en grågrumset vintereftermiddag.
Visionen er dog, at byggepladsen om seks år skal rumme Museum der Moderne med en samling af moderne kunst, som endegyldigt skal placere Berlin i samme liga som kulturelle sværvægtere som New York, London, Paris og Madrid.
Allerede nu står det klart, at museet med den nye tidsplan vil komme fem år for sent i forhold til den planlagte åbning næste år, og at prisen i forhold til den oprindelige på 1,3 mia. kr. allerede er steget til 3,4 mia. kr. Dermed synes museet for moderne kunst at være dømt til at føje sig til rækken af skandaleramte byggerier i Berlin, der stadig føres suverænt af den svært forsinkede og fordyrede lufthavn Berlin Brandenburg Willy Brandt.
Siden Berlins borgmester sammen med landets kulturminister tog første spadestik i november sidste år, er kritikken haglet ned over byggeriet, der er tegnet af de schweiziske verdensstjerner fra Jacques Herzog og Pierre de Meurons arkitektfirma, som også stod bag det olympiske stadion i Beijing og Elbphilharmonie i Hamborg. To internationalt skamroste bygningsværker.
En af Tysklands mest frygtede kulturkritikere, Hanno Rautenberg, har i avisen Die Zeit sammenlignet museumsbyggeriet med netop det storstilede byggeri i floden Elben i Hamburg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
