I de seneste fem år har en gruppe borgere i Malmø arbejdet for at få opført et antiracistisk monument i Malmø til minde om ofrene for den dømte drabsmand Peter Mangs.
I årene 2003 til 2010 forårsagede Mangs skræk i Malmøs indvandrermiljø med sine tilfældige overfald og angreb på folk med ikkesvensk baggrund.
Peter Mangs, der blandt andet blev kendt som Lasermanden, fordi han skød på sine ofre med en riffel med lasersigte, blev i 2012 idømt livstid for to drab og fire drabsforsøg.
»Folk turde ikke gå ud, og det var ganske skræmmende. Man blev holdt som gidsler i sin egen by. Det er noget, som specifikt skete i Malmø, og derfor mener vi, at vi må arbejde med disse spørgsmål i det offentlige rum, og vi forestiller os, at det kan omdefinere Malmøs identitet fra en multikulturel by til en antiracistisk by«, siger Manal Masri, en af initiativtagerne til projektet med det nye monument, til SVT.
Resultatet af de fem års arbejde med at finde et monument er nu blevet afsløret.
Monumentet, der skal stå færdigt i efteråret 2025, er skabt af kunstnerne Susanna Marcus Jablonski og Santiago Mostyn og bliver et værk i to dele.
Borgernes bidrag
Den ene del skal udgøres af en skulptur i sten og bronze. Flere hundrede bronzestænger skal bære en stor stenblok, der således vil blive holdt højt over jorden ved hjælp af de mange ret tynde stænger.
Ifølge et interview i Göteborgs-Posten med kunstnerne bag monumentet skal skulpturen symbolisere styrken i menneskelig solidaritet.
Dette skulpturelle udtryk suppleres af den anden del af monumentet, som vil bestå af tegninger, tanker og følelser, som knytter sig til den tid, hvor frygten plagede Malmøs gader. Borgerbidragene skal sidenhen lægges ned i jorden under skulpturen, som bliver placeret på et lille grønt område i Malmø, der i daglig tale kaldes Jesusparken.
»Et monument løser selvfølgelig ikke problemet, men det handler om at bringe samtalen om racisme og antiracisme videre. Selv om ideen opstod af det, Malmø gik igennem, så vil vi ikke sidde fast. Det er baggrunden for, at vi indså, at der findes et behov – at vi erkender, at de her problemer findes, at det er et samfundsproblem, og at monumentet sandsynligvis er et første skridt i retning af at komme overens med det, der er sket, men også en måde at se fremad på«, siger Manal Masri til SVT.
Monumentet hedder ’Master Narratives’, hvilket ifølge en udtalelse fra kunstnerne skal henlede opmærksomheden på de fortællinger, beboerne i Malmø lægger ind under skulpturen, men også på skulpturens mulighed for i fremtiden at danne ramme om nye fortællinger for nye generationer.
fortsæt med at læse
