Ifølge en advokat for prins Harry har prinsen fået undskyldning for krænkelse af privatliv.

Prins Harry indgår forlig med Murdoch-aviser efter undskyldning

Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Prins Harry har onsdag indgået et forlig med mediemogulen Rupert Murdochs medieselskab News Group Newspapers i en sag om påstået ulovlig tilvejebringelse af informationer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge en advokat for prins Harry får han en undskyldning af selskabet, der står bag udgivelser som The Sun og The Times.

Undskyldningen omhandler ifølge advokaten både krænkelser af prins Harrys og afdøde prinsesse Dianas privatliv.

En retssag var længe undervejs, men blev tirsdag udskudt i forbindelse med forhandlinger om et forlig.

Prins Harrys sag var mod The Sun og den ikke længere eksisterende britiske tabloidavis News of the World, som han hævdede på ulovlig vis havde indsamlet informationer fra 1996 til 2011.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her