For fire år siden var hun med til at ansætte rektoren på Den Danske Scenekunstskole efter omfattende tumult på skolen. Nu opfordrer den tidligere studerende Astrid Lindhardt både rektor Emmet Feigenberg og resten af skolens ledelse til at genoverveje, om de er de rigtige til at sidde på de pladser.
»Emmet Feigenberg arvede en krise. Det var en svær opgave, han blev ansat til. Men nu har han forsøgt i tre år, og krisen er kun blevet forværret«, siger Astrid Lindhardt.









