Det ene kongehus efter det andet falder for tiden fra hinanden i aparte amoralske valg. Fransk film viser, at fyrster trods alt kan besidde anstændighed, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.

Konger kan faktisk godt have humanistisk værdighed

'La Marseillaise' fra 1938 med Pierre Renoir i rollen som den tragiske konge Ludvig 16., spillet med en latent inderlighed, som aldrig bliver sentimental, men snarere signalerer skæbnesvanger substans. Foto: /Ritzau Scanpix
'La Marseillaise' fra 1938 med Pierre Renoir i rollen som den tragiske konge Ludvig 16., spillet med en latent inderlighed, som aldrig bliver sentimental, men snarere signalerer skæbnesvanger substans. Foto: /Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Måske er den franske filminstruktør Jean Renoir den mest menneskelige af alle sine kolleger i kunsten for levende billeder.

Renoir drejede mange gode film og en hel del geniale, såsom ’Den store illusion’, som Hitler hadede på grund af dens forsoning mellem klasser og nationer, og ’Spillets regler’, som det højborgerlige Frankrig foragtede, fordi filmen både accentuerede nationens latente fascisme og folkelige antisemitisme. Filmen blev hans sidste franske før Anden Verdenskrigs udbrud i 1939.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Politiken mener: Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme

    2. 2

  2. Planlægningen er i gang: Sådan vil Kreml beskrive »sejren« over Ukraine

    3. 3

  3. Trump glemte at fortælle, at Saudi-Arabien satte en kæp i hjulet

    4. 4

  4. Han har det hele: Smuk kæreste, karriere, herskabslejlighed. Men han er også en lille smule psykopat

    5. 5

  5. Elisabet Svane: Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes træk

    6. 6

  6. Her er partiernes krav til den kongelige undersøger

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her