Historien har vist os, at de, der former teknologien, klarer sig bedst, skriver Stine Liv Johansen i denne mediekommentar.

DR gør noget helt rigtigt med nyt projekt

Projekt Ultra:bit skal ruste børn til den digitale verden ved at tage afsæt i nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere. Foto: Claus Rud/Grafik: Lea Hytting
Projekt Ultra:bit skal ruste børn til den digitale verden ved at tage afsæt i nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere. Foto: Claus Rud/Grafik: Lea Hytting
Lyt til artiklen

Så længe vi har haft samtaler om teknologi – og det strækker sig i hvert fald 2.500 år tilbage i tiden – har vi været kritiske over for, hvordan teknologien ville påvirke os som individer og samfund.

Sokrates frygtede, skriften ville ødelægge vores hukommelse, og at vi, når vi uddelegerede vores tankevirksomhed til skrift, ville miste vores forestillingsevne og evnen til at fastholde en reel dialog. I dag ved vi, at selv om skriftsproget har gjort det mindre nødvendigt for os at huske lange ræsonnementer, er det netop, fordi vi har skriften som en slags ekstern hukommelse, at vi har kunnet udvikle både vores sprog, videnskab og samfund som helhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her