I en tid, hvor dronerne flyver, og ånden skal oprustes, er der måske noget at læse ud af et helt nyt bud på, hvordan Markusevangeliet skal lyde på dansk, skriver Bjørn Bredal i dette essay om den igangværende bibeloversættelse.

Her i 2025 flyver bibeloversætterne nok lidt lavere, end de gjorde for 50 år siden

Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Scenen er sat, og scenen er blå: Første akt af Det Nye Testamente udspiller sig omkring en sø. Første figur på scenen er en forløber, som hedder Johannes Døber, fordi han bader folk, hælder vand over dem, og så sker der noget. Denne prolog foregår i en flod, som folk strømmer til, og Johannes forkynder: »Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe Jer med Helligånden«.

Hvad er Helligånden? Det er noget, som kan komme over os og gøre, at vi pludselig forstår det hele og endda forstår hinanden. Det stik modsatte af det, der kom over os, da vi byggede Babelstårnet og blev straffet med at få forvirret vores sprog, så vi ikke længere forstod hverken hinanden eller noget som helst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her