Krig er en helt igennem dårlig idé, og alligevel slutter det aldrig. Henrik Palle tager dig med gennem krigens kulturhistorie – fra trojanske heste til spioner i Berlin. Og ja, Trump nævnes undervejs.

Kan vi finde en mening i gruen ved at ty til kunsten?

'Saving Private Ryan' fra 1998 handler om kampen for at finde og redde en enkelt soldat under Anden Verdenskrig. Den er også en uhyggeligt realistisk skildring af kamphandlingerne under krigen. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
'Saving Private Ryan' fra 1998 handler om kampen for at finde og redde en enkelt soldat under Anden Verdenskrig. Den er også en uhyggeligt realistisk skildring af kamphandlingerne under krigen. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

1. Den klassiske krig: Nogen bliver vred

Homer: Iliaden, ca. år 1200 før vor tidsregning

’Gudinde, syng om den vrede, der ramte Achilleus’. Sådan begynder Homers legendariske episke langdigt, og det understreges dermed, at krig muligvis – som den tyske teoretiker Carl von Clausewitz påpegede i sit værk ’Om krig’ fra 1832 – er politik fortsat med andre og voldelige midler, men sandelig også irrationalisme og følelsesmæssig udadreaktion. Achilleus blev vred på hærføreren Agamemnon under den trojanske krig, og historien starter moderne in medias res med at skildre vredens konsekvenser. Krigen ødelægger venskaber, truer kærligheden og udløser frygtelige sygdomme og hensætter området i en ni år lang undtagelsestilstand. Endskønt skrevet længe før kong Gulerods tid er Homers værk stadig en del af den diskurs, vi anvender, når vi taler om krig. Bestemte computervira, som bruges i moderne hybridkrigsførsel, hedder trojanske heste efter et krigstrick i sammenhængen, og myten om den skønne Helene af Troja har motivisk genklang i kunsten efterfølgende, fra Christopher Marlowe til John Cale. Ja, sågar en isdessert hedder Poire Belle Helene og indgår som skurk i kampen mod kalorierne.

2. Den sidste rigtige krig: mand mod mand

Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten, 1929

Den unge soldat Paul Bäumer melder sig som soldat til Første Verdenskrig for at kæmpe for fædrelandet og udrette noget. Men der er intet heroisk og attråværdigt ved den geopolitiske storkonflikt. I stedet møder han og hans medindforskrevne kammerater meningsløs grusomhed og regulær rædsel. Første Verdenskrig er blevet kaldt for ’den sidste rigtige krig’, hvor man kæmpede mand mod mand med håndvåben på liv og død, men Remarques fortælling er ikke om glorværdighed. For det er en roman, der skildrer formålsløsheden i at løse politiske konflikter med statsligt sanktioneret vold. Krigsromanen er en anti-krigsroman, en negation af krigens mening og undsigelse af dens væsen. Er filmatiseret med held, senest gjorde Netflix det i 2022 med Edward Berger som instruktør.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her