Mens Donald Trump vil bruge USA’s 250-års jubilæum til et opgør med fortiden, minder stjernedokumentaristen Ken Burns om, at amerikanerne har været mere splittet før – og at historien er kompleks.
George Washington krydser Delaware-floden natten mellem 25. og 26. december 1776 som øverstkommanderende for den kontinentale hær i den amerikanske uafhængighedskrig. Motivet er blevet et af USA’s mest ikoniske billeder på revolutionen, men har også mødt kritik fra visse historikere og kunstkritikere Malleri: 'Washington Crossing the Delaware' af Emanuel Leutze, 1851. Med tilladelse fra The Metropolitan Museum of Art
Bag USA’s mest indflydelsesrige dokumentarist hænger noget, der ved første øjekast ligner et amerikansk flag.
»Jeg elsker mit land. Jeg kender ingen, der elsker deres land mere, end jeg gør«, siger Ken Burns – og afslører så, hvad man i virkeligheden ser på.