Dansk Sprognævn melder sig nu ind i en kulturkamp, der har raset i årtier. Der ligger et politisk ønske bag, når nævnet fra i dag beder danskerne om at fortælle, hvilke engelske låneord der generer dem. Og om at foreslå danske erstatningsord. På høje tid, mener nogle. Mens en sprogprofessor kalder initiativet »en overfladisk afledningsmanøvre«.
Engelske låneord i dansk har i årtier været omdrejningspunktet for en kulturkamp, der har udspillet sig i avisernes debatsektioner, på sociale medier, mellem generationer af danskere og også mellem forskellige generationer af sprogforskere.
Og nu går Dansk Sprognævn ind i den. I dag lancerer nævnet en ny kampagne, der skal få danskerne til at svare på, hvilke engelske låneord der driller eller irriterer dem. Og hvilke danske erstatningsord, de i stedet vil foreslå.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.
Men hvad mener du?
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
