Sex Pistols’ koncert i Tap1 markerer 50-året for punkrockbandets debutsingle, ’Anarchy In The UK’.

Sex Pistols spiller i Danmark for første gang i 30 år

Sex Pistols giver sin første danske koncert i 30 år, når det britiske punkrockband den 28. november gæster Tap1 på Amager i København.

Det skriver PR-bureauet Promote It i en pressemeddelelse.

Koncerten bliver en del af markeringen af, at det i år er 50 år siden, at Sex Pistols udgav bandets debutsingle, ’Anarchy in the UK’.

Ifølge guitarist Steve Jones, der har været med siden begyndelsen, er bandets liveform ’stærkere end nogensinde’.

»Vi har det fantastisk - vi er som en velsmurt maskine - og det har været helt fantastisk at komme ud og spille de sange, vi skrev for 50 år siden, siger han i pressemeddelelsen.

Ud over Steve Jones består Sex Pistols i dag også af Paul Cook og Glen Matlock, som har været med siden begyndelsen, mens numrene synges af Frank Carter.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her