Både journalister, chefredaktør og koncerndirektør bag det kulørte ugeblad Se og Hør afviser, at de kan genkende den situation med mistænkelige arbejdsmetoder med bestikkelse og spionudstyr.
Det er den slags arbejdsmetoder en tidligere medarbejder på Se og Hør i Norge har afsløret i bogen ’En helt vanlig dag på jobben’. »Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi også betaler kilder indimellem. Men for mig går skillelinjen, der hvor vores handlinger er på den rigtige side af straffelovens bestemmelser. Derudover kan jeg ikke blive forarget over, at man går langt for at få historier hjem«, erklærer dansk Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup. Præcis hvor langt han er villig til at gå, vil Qvortrup ikke gå yderligere i detaljer med. På spørgsmålet om, hvorvidt der også findes en etisk og moralsk ramme for Se og Hørs fremgangsmåder, svarer chefredaktøren: »Etik og moral er da bestemt også noget, vi opererer med hos os. Men jeg kan ikke give dig et konkret eksempel. For det første, fordi jeg ikke kan sætte det på formel. Og for det andet ligger det i sagens natur, at hvis jeg underholdt en ihærdig journalist fra Politiken om, hvad vi præcis gør for at få historierne hjem, så ville effekten alt andet lige være mindre«. Overvågning via læsertip En vigtig kilde til Se og Hørs sællerter er ifølge Kenth G. Madsen helt almindelige mennesker, der spotter en kongelig eller kendt: »Vi lægger ikke skjul på, at vi har en tiptelefon, hvor vi betaler folk, der har informationer om de kendte og kongelige. Det er den mest effektive kanal, vi har, til at få gode historier om de kendte. Og det er det nærmeste, vi kommer overvågning af de kendte. Men det er i sjældnere grad de kongeliges omgangskreds, der er til fals for ussel mammon. Det er måske en eller anden, der arbejder på en benzintank og har set Frede og Mary tanke op på vej til Skagen«. Madsen understreger, at de gode tip altid bliver efterkontrolleret på traditionel journalistisk vis. »Og jeg har aldrig oplevet, at vi aldrig har taget kriminelle oplysninger i brug. Jeg har aldrig oplevet noget i den norske kaliber«, siger han. Og indtil videre er historien om Se og Hør i Norge også bare en journalists bekendelser. Selv om sagen er ved at blive undersøgt af politiet og øvrige instanser. Ingen beviser på ulovligheder »Så vidt jeg ved, er der endnu ikke noget bevis for, at Se og Hør i Norge faktisk har gjort noget, der ligger på den forkerte side af lovens grænse«, siger Pål Thore Krosby, som er adm. direktør i Aller Press, der udgiver det danske Se og Hør, Den norske bog er endnu ikke nået frem til de nysgerrige hos Aller i Danmark. Men Pål Thore Krosby mener, at den kan blive en relevant anledning til refleksion hos Qvortrup og medarbejderne. »Vi skal sikre, at vores arbejdsmetoder er fornuftige. Og jeg tror, det er sundt at have en kontinuerlig diskussion«, siger Krosby. Urealistisk herhjemme Direktionen i Carl Allers Etablissement, der ejer de forskellige udgiverkoncerner bag det danske og det norske Se og Hør, har derimod ikke lyst til at diskutere ugebladenes arbejdsmetoder på nuværende tidspunkt. Hele Allerfamilien er på vinterferie, lyder meldingen. Medarbejdernes mand, Kenth G. Madsen, er heller ikke lige så overbevist om, at den norske sag vil blive det store samtaleemne på den danske redaktion: »Jeg er ikke sikker på, at vi kommer til at diskutere det internt, fordi det lyder til at være gået så meget over stregen, at det er ret urealistisk herhjemme«.
