I sin lange fodboldkarriere blev Peter Schmeichel vant til at optræde foran en skov af kameraer, og nu er rollen som skærmtrold blevet en levevej for den tidligere Manchester United-målmand.
Peter Schmeichel er allerede vært for TV 3's Champions League-programmer og quizprogrammet '100 mod 1' på samme kanal, og til næste år kan han opleves som ny vært i en europæisk udgave af en amerikansk kæmpesucces med titlen 'Dirty Jobs'.








