Ja, ja. Alle vil jo helst være nøgne. Lige med det samme. Eller rettere: Se på i sikker afstand, mens andre blotter sig. Og synet skal være jer vel undt. Det er jo ikke min krop, der stavrer ned ad den gade, vel. Ikke på den måde i hvert fald. Det er bare en figur skabt på en computer. Det skal vi lige huske, alle sammen, når vi kommer til nøgenscenen.
Men det får altså vente lidt endnu. Først skal vi have mig installeret i mit nye liv. For sådan et har jeg fået besked på at anskaffe mig. Et andet liv. Som figur i den verdensomspændende computeranimation Second Life, en avatar, som de også kaldes. Og som denne tegneserieversion af mig selv i de kommende dage og uger gå på opdagelse i den gigantiske livs-simulator og rapportere derfra.








