12-årige Ali og hans bedste ven Hassan på 13 år drømmer hede drømme om at blive en ’ornli’ syg gangster’. Derfor øver de to drenge sig hver dag nede i rygerklubben på skolebiblioteket i blandt andet hundekamp, narkohandel og mord.
De vil være ligesom 15-årige Dennis: »Årh, hvad, Dennis er en ornli’ syg gangster. Han er ornli pusher den Dennis og har siddet i fængsel og alt muligt. Jeg sværger, seriøst, han har siddet i fængsel for mord. Dobbeltmord, faktisk. Respekt«, som Ali siger. Imens ser den depressive biblioteksbestyrer Morten til. Parodi på Jullerup Færgeby Ali og Hassan, der har rødder i henholdsvis Palæstina og Marokko, er dukker og hovedpersonerne i DR 2’s satiriske julekalender ’Yallahrup Færgeby’. Dukkeserien er en parodi på halvfjerdsernes julekalender Jullerup Færgeby om Anton med de revnede bukser og alle hans blegfisede venner. I betonforstaden Yallahrup Færgeby er ungerne ikke blonde (undtagen Louise, der leder den respekterede pigebande Crazy Girls og i øvrigt ifølge Ali er »den smukkeste luder i hele verden«). Mange er mørke i huden, har store næser og går klædt i skinnende joggingtøj og kæmpe guldkæder. De har nemlig indvandrerbaggrund. »Unge indvandreres kultur er ud over de autonomes den ungdomskultur, der er mest tydelig i dag. Den er en modkultur til det samfund, vi lever i, og udtrykker alt det, vi er bange for. Derfor siger den en masse om samfundet«, forklarer seriens hovedforfatter Nanna West. Ikke noget Mujaffaspil Men Yallahrup Færgeby er ikke noget Mujaffaspil, fastslår hun. I kult-computerspillet kører Mujaffa rundt, råber wolla til sin fætter og samler lyshårede danske piger op. Ali og hans venner er måske på pladecoveret (jo, den er faktisk udkommet på lp) også stereotype, men i løbet af serien mere nuancerede. Vi skal føle med Ali i hans pubertetskamp mod at være sent udviklet og derfor for lille til at sætte sig i respekt. Uegnet for dem under 15 år Og selv om serien af og til bruger hårde ord, der har været med til at gøre den uegnet for dem under 15 år, tror Nanna West ikke, at det kan undgås, at ungerne finder vej til den alligevel. Måske det ikke er så tragisk endda. »Alle seere, både børn og voksne, kommer forhåbentlig til at føle med Ali. Lidt højtravende kan man sige, at i stedet for at have fordomme og være bange for sådan en type som ham, kan julekalenderen bidrage til, at man føler med ham, forstår ham og identificerer sig med ham«, siger Nanna West. Er det o.k. at gøre grin med terror At indvandring og dens associationer til alt fra integration til terror, kriminalitet og alt det andet skræmmende er et følsomt emne, er der ikke tvivl om. Ifølge Nanna West har DR diskuteret, hvorvidt de skal vise et par af afsnittene. For er det egentlig o.k. at gøre grin med terror og drenge, der tæsker løs på hinanden? Nanna West ved godt, hvor hendes grænser går, og det er for eksempel ikke ved den homoseksuelle imam Abu Babu, der forsøger at hverve betonforstadens unge til terror. »Jeg er hundrede procent klar over, hvad jeg gør grin med. Jeg gør ikke grin med Koranen og Muhammed, men for eksempel imamerne. De udtaler sig ofte langt ude, og jeg synes, at medierne bruger dem for meget«. Julekalenderen produceret i 30 afsnit Peter Gren Larsen, DR 2’s satireredaktør, bekræfter, at der er et enkelt afsnit af serien, der stadig diskuteres. Ender kanalen med at vælge afsnittet fra, er det ikke et stort problem. Julekalenderen, der oprindelig var tænkt som en Ramadan-kalender, er nemlig produceret i 30 afsnit. De overskydende afsnit vil formentlig blive tilgængelige online med eller uden fraklippede scener. Det er også på nettet, du allerede nu kan stifte bekendtskab med Ali, Hassan, Dennis, skolelederen Hanne, pizzamanden fra Somalia, der altid putter kath på pizzaerne, Louise og alle de andre farverige indbyggere i Yallahrup Færgeby.
