Trods tropetemperaturer og en weekend med en grundlovsdag, der ligefrem indbød til at tage ud af byen, lykkedes det at få næsten 4.000 danskere til at gæste Københavns første internationale litteraturfestival. CPH.LITT.08, i Huset. Det betyder, at der efter al sandsynlighed kommer endnu en festival til næste år. Måske ikke på helt samme måde, eller på helt samme tidspunkt, men at den kommer, er en af festivalens initiativtagere Ivan Rod ikke i tvivl om. Forbereder næste års festival »Vi begynder allerede nu at forberede næste års festival. Det er nu, der skal handles. Også i forhold til de offentlige myndigheder, som ikke gav støtte til festivalen i år, fordi de tvivlede på, om vi kunne overholde tidsfristerne. Det har vi vist, at vi kan«. »Vi kan også sige, at dette års festival er en succes, for målet for os har været, at både publikum og forfatterne skulle være glade for arrangementet. Vi har brugt det første arrangement på at erobre ambassadører. Forfattere som Sjón fra Island og Tore Renberg fra Norge har været meget glade for arrangementet, og de bliver nu stemmer i de andre lande«, siger Ivan Rod. Bedre timing Som en af de arrangører, der har været i Huset i nærmest døgndrift de seneste dage, kan han selvfølgelig godt se, at der er plads til forbedringer. Uanset hvor god stemningen var på åbningsdagen fredag, hvor navne som Siri Hustvedt og Paul Auster sugede hundredvis af publikummer til sig. Ikke bare en, men flere gange samme dag. »Vi skal have flere store navne hen over alle de tre festivaldage, og måske skal vi også begynde festivaldagene senere. Måske først kl. 13 og eventuelt også fortsætte længere ud på aftenen, end vi har gjort i år. Det kan også godt være, at vi skal rykke festivalen en uge eller to, så den kommer til at foregå i sidste halvdel af maj. Det har vi ikke gjort i år, hvor vi ikke har ønsket at kollidere med poesifestivalen i Literaturhaus i København«, siger han. Forfattere kræver honorar Allerede før CPH.LITT.08 gik i gang, formulerede bl.a. Naja Marie Aidt, at festivalen ikke slipper for at betale forfatterne en eller anden form for honorar, hvis den skal gentages i 2009, og det giver Ivan Rod hende fuldstændig ret i. »I år har ingen fået honorarer. Heller ikke de udenlandske. Det kommer vi ikke udenom fremover, og derfor kan vi eventuelt blive nødt til at minimere programmet, så det kun bliver over to dage eller måske over tre halve dage«, siger Ivan Rod. Litteraturens Roskilde Forbilledet for festivalen skal stadig være en litterær udgave af Roskilde Festivalen. En festival, hvor der er store kvalitetsnavne som trækplastre, men hvor der samtidig er en stor underskov af nye og unge navne, som festivalen også kan stå inde for. »Vi har arbejdet på fuld kraft siden marts i år, og vi har haft en lang ønskeliste over forfattere, som vi har forsøgt at få til at komme til København. Hvis det var lykkedes, havde vi kunnet vise den profil, vi gerne vil have. På vores liste var folk som Zadie Smith, Jonathan Safran Foer, Haruki Murakami, Orhan Pamuk, DBC Pierre og Chimamanda Adichie«. »Vi vil også gerne have store forfattere, som endnu ikke er blevet oversat til dansk. Også gerne forfattere, som ikke kun er fra de engelsk- og amerikansktalende lande, vi normalt får litteratur fra. I år har det jo været usædvanligt, at vi faktisk har en tysk forfatter som Daniel Kehlmann på festivalen«. »Jeg kunne da godt tænke mig, at Gyldendals litterære direktør Johannes Riis gik rundt her og fandt forfattere, som han gerne ville overtage rettighederne til«, siger Ivan Rod. Hvilken profil? Men hvilken profil er det så, de vil have? De må da gerne have fået en nobelpris som Orhan Pamuk, men vigtigst er det, at det, de skriver, stadig peger fremad. Ivan Rod bruger her igen Roskilde Festivalen som billede. »På Roskilde har de også de store dinosaurer, men så er det folk som Neil Young og Bob Dylan. De har ikke et band som Deep Purple«. Mindre overskud Men hvem får CPH.LITT.09 så råd til at invitere? Det ved de endnu ikke. Allerede nu kan Ivan Rod dog sige, at der bliver et overskud, når regnskabet for første års festival er gjort op.

Hvad der bliver råd til næste år, afhænger af, om de offentlige myndigheder, fonde og forlag åbner for kasserne. Som Ivan Rod påpeger, skal man tænke sig godt om, før programmet skrives for næste års internationale litteraturfestival. Der skal planlægges og rettes op på ikke så fikse ting i dette års program. Men inden det hele bliver for firkantet og konceptagtigt, er det måske på sin plads at henvise til, hvad forfatterens Jens Christian Grøndahl søndag middag sagde i en samtale med sin kollega Klaes Öestergren. Ganske vist talte Grøndahl om at skrive bøger og ikke festivalprogrammer, men alligevel. »Man skal være lidt dum, når man skriver. Man skal skubbe sin uvidenhed foran sig. Hvis man har regnet det hele ud på forhånd, bliver det nemt lidt kedeligt«.