Den kriseramte tv-virksomhed får i løbet af året brug for at låne 500-700 millioner kroner. En del af de penge vil nu komme fra statskassen, fordi bankerne mener, at selskabet er for usikker som skyldner. Men statslånet må højst løbe i seks måneder, ellers kommer staten i strid med EU-reglerne, oplyser afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet til Fyens Stiftstidende.
Derfor skal staten senest i efteråret have en plan klar for TV 2’s overlevelse - uden statslån.








